Hovedpine kan være noget langt langt værre
Det er dumt at ignorere symptomer på hjernerystelse på både kort og lang sigt.
Der findes en række konkrete symptomer på hjernerystelse, der kan give dig en god idé om, hvorvidt du er ramt af den potentielt livsændrende lidelse.
Ifølge Center for Hjerneskade bliver omkring 25.000 danskere ramt af en hjernerystelse hvert år og et mindre antal af dem bliver ramt af det, der på fagsprog kendes som postcommotiosyndrom – på dansk senfølger af en hjernerystelse.
Ifølge Sundhed.dk er det først og fremmest dem, der til at starte med har haft en let hovedskade, eksempelvis en hjernerystelse, og en del symptomer på hjernerystelse er de samme som symptomerne på postcommotiosyndrom.
Symptomer på hjernerystelse:
Let/moderat hovedpine
Kvalme
Svimmelhed
Nedsat hukommelse
Nedsat koncentrationsevne
Træthed
Kilde: Sundhed.dk.
Symptomer på postcommotiosyndrom:
Hovedpine
Svimmelhed
Udmattelse
Irritabilitet
Angst
Søvnforstyrrelse
Besvær med at koncentrere sig
Øget glemsomhed
Øget følsomhed for støj
Kilde: Sundhed.dk.
Det er relativt almindeligt at blive ramt af hjernerystelse i Danmark, mens det er mere sjældent at blive ramt af de mere voldsomme senfølger.
Hjernerystelsen opstår, hvis du får en hovedskade i forbindelse med et trafikuheld på cykel eller i bil, eller i forbindelse med at du dyrker sport.
Center for Hjerneskade skriver, at op mod 15% af dem, der får hjernerystelse, bliver ramt af de voldsomme senfølger, der i værste fald kan være invaliderende.
Du skal igang igen
Frank Humle, direktør i Center for Hjerneskade, fortæller Newsbreak.dk, at det er en god idé at skåne sig i de første dage efter, at man har fået hjernerystelse, men at det derfra er en god idé at være aktiv igen.
Der findes ikke meget konkret viden om, hvordan man kommer sig helt efter en hjernerystelse, men den viden, der er, peger i retning af, at det er bedre at komme igang med livet igen, end det er at lukke sig helt ned.
– Der er noget, der tyder på, at dem med de mest positive forløb (efter en hjernerystelse, red.) er dem, der komma igang igen med at være aktive, siger Frank Humle til Newsbreak.dk.