Hov: Geggos bryster vil ud
Linse og Geggo skal lære mor Ann at svømme. Derfor tager de i Lalandia. Men det tager en skæv drejning. Geggos bryster vil bare ud af bikinien.
Familien fra Bryggen tager til Lalandia. Stephanie har i lang tid gået med en drøm at lære mor Ann at svømme, og den drøm er nu tættere på end nogensinde. Mor Ann har nemlig sagt ja til at tage med Stephanie og Linse til Lalandia.
Men både Linse og Stephanie ved at det ikke bliver en let opgave at få mor Ann til at gå helt med ned i vandet. Så allerede inden de kører fra Bryggen, begynder de at lægge planer for hvordan situationen skal gribes an og Stephanies nye veninde Burger ender med at være en vigtig del af deres plan.
Starter tur med skøjter
Da Familien er ankommet og har fundet sig til rette, beslutter de sig hurtigt for at starte opholdet med at tage ud og skøjte. Men der opstår dog en krise, der truer med at give hele Lalandia-opholdet en meget skæv start. Der er nemlig kun Ishockeyskøjter til rådighed i skøjtehallen og eftersom Linse er gammel skøjteprinsesse kan hun ikke stå på andet end kunstskøjter.
Spørgsmålet er så om Linse kan sluge sin stolthed og tage ishockeyskøjterne på eller om Familien må tage videre med uforrettet sag.
Bikini volder Geggo problemer
Dagen efter er det store øjeblik kommet. Familien skal i vandland og Linse og Stephanie skal forhåbentlig få lokket mor Ann i vandet. Men også dette projekt kommer lidt skævt fra start, da Stephanie først skal købe en ny bikini. Og den nye bikini volder Geggo problemer. For hendes bryster vil bare for enhver pris ud.
Se Familien fra Bryggen i aften klokken 20 på TV3.
Se videoklippet øverst i artiklen…