Annonce
Høst som i gamle dage
Museumsgården Kerteminde viste søndag publikum, hvordan høsten foregik i gamle dage.
Der blev høstet som i gamle dage, da Museumsgården Karensminde søndag holdt Høstdag. Marinus Kjeldsen er en af de frivillige hjælpere på Museumsgården og han viste, inden høstarbejdet gik i gang, hvordan man skarpede en le – blot ved at slå på den med en sten.
Derefter gik høstarbejdet igang, først med le og sidenhen med traktor og selvbinder.
På Museumsgården var der også andre aktiviteter; i stuehuset kunne man se en kvinde der sad og kniplede, og i køkkenet blev der bagt æbleskiver.
Annonce
Ude i en af udbygningerne var der mulighed for at købe vafler.
Smedeværkstedet var også åbent, og her kunne man se smeden arbejde ved essen.
Vores fotograf René Lind Gammelmark var klar med kameraet og du kan se billederne over artiklen.