Hospitaler blev lammet af stort IT-nedbrud

Det risikerer at gå ud over patienterne, hvis nedbruddet varer ved.

Der er kaso i Region Hovedstadens IT-systemer fredag morgen. Arkivfoto: Morten Stricker/Scanpix 2013)
Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering: Fredag formiddag er Region Hovedstaden ved at have fundet en løsning på problemet. 

Region Hovedstaden oplever et stort it-nedbrud, der betyder, at alle it-systemer ikke fungerer. Det siger Region Hovedstaden til Ritzau.

Personalet kan angiveligt hverken benytte Sundhedsplatformen eller e-mailsystemer.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Region Hovedstaden og har fået oplyst nærmere om nedbruddets omfang.

– Det er tale om et net-nedbrud, som også rammer Sundhedsplatformen, men det omfatter også eksempelvis mailsystemer, men lige nu mangler vi overblik over omfanget, siger Annette ​Precht-Sparre, chefkonsulent i pressevagten i Region Hovedstaden, til Eb.dk.

– Hvis det bliver længerevarende, kan det blive nødvendigt at aflyse operationer, siger hun til Eb.dk.

Powered by Labrador CMS