Holder Lisbets afløser skjult

Niels Olsen er ganske fortrøstningsfuld i forhold til den person, der tager over efter Lisbet Dahl i Cirkusrevyen

Niels Olsen udtrykker tilfredshed med den person, der er udpeget til at skulle tage over efter Lisbet Dahl i Cirkusrevyen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Den, der skal tage over som instruktør efter Lisbeth Dahl i Cirkusrevyen, er blevet fundet.

Det fortæller en af de øvrige medvirkende, Niels Olsen, til Billed Bladet.

Er meget fortrøstningsfuld

Navnet er endnu ikke offentliggjort, men den garvede skuespiller udtrykker tilfredshed med valget.

- Jeg er meget fortrøstningsfuld. Kunsten er at føre den flotte tradition videre og samtidig måske gøre det på en lidt ny måde, siger Niels Olsen.

Ramt af corona

Cirkusrevyen har i øvrigt ikke fået den bedste start på denne sæson, der er Lisbet Dahls nummer 34 og sidste i rækken. 

Netop Lisbet Dahl er nemlig blevet ramt af corona, og det har forsinket processen i at få alt klar til de første forestillinger.

Derfor er sæsonstarten blevet udskudt fra den 12. til den 20. maj.

Powered by Labrador CMS