Hold varmen om vinteren uden regningen går amok
Du kan undgå at bruge termostaten, hvis dit hjem er forberedt på vinteren.
Hvis du føler, at hjemmet er lidt for koldt, men du samtidig ikke rigtig magter at se varmeregningen eksplodere til uanede højder, så er du nok ikke alene.
Artiklen fortsætter under videoen.
Men det er ikke altid den bedste løsning at fyre termostaten mod himlen, hvis man gerne vil have det lidt varmere i hjemmet. Der kan nemlig være flere gemte problemer, som med lidt snilde kan sænke din varmeregning markant.
Det har endnu været småt med nattefrosten i Danmark, men som alle nok ved, så kan vejret ændre sig med et snuptag. Derfor er det også vigtigt at vide, hvordan man holder hjemmet varmet, uden at varmeregningen går helt amok.
I galleriet over artiklen kan du se en række gode råd til, hvordan du holder varmeregningen i skak.
Fyringssæsonen er særlig svær
Men, hvis du gerne vil slippe så billigt som muligt gennem fyringssæsonen, er det vigtigt at tænde op på den rigtige måde, skriver Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, i en pressemeddelelse.
Hofor har en række gode råd til fjernvarmekunder, der gerne vil spare penge på varmeregningen.
Det handler især om at sørge for, at der er den rigtige fremløbstemperatur i fjernvarmesystemet. Ifølge Hofor kan man spare op til 2000 kroner om året på den måde.
– Vi ser ofte, at man her i fyringssæsonens begyndelse indstiller varmeanlægget, som var det hård januarfrost udenfor. Men det er faktisk en god ide at tænde langsomt og nøjes med at sætte termostaten på fjernvarmeanlægget, så temperaturen på vandet, der løber frem til radiatorerne, er på mellem 35-40 grader i begyndelsen af fyringssæsonen, og så skrue gradvist op for varmen i takt med det bliver koldere udenfor, udtaler projektleder Jimmi Eiberg fra Hofor.
Styr på vinduerne?
Newsbreak har tidligere skrevet om utætte vinduer. Den slags er nemlig en stor udgift, hvis du undrer dig over en stor varmeregning. Ifølge Bolius kan det faktisk betyde, at op mod 33 procent af husets varme slipper ud gennem husets vinduer hvis de er utætte.
Der findes dog nogle ret enkle måder, du kan bruge til at undersøge, om dit vindue er utæt, og ér det det, findes der lette og knap så lette løsninger.
Dem kan du se i artiklen her: Hvor tætte er dine vinduer?