Hold godt øje med denne pengeseddel

Ved første øjekast kan den godt se anderledes ud end den, du er vant til. Og det er der en god grund til.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den Europæiske Centralbank lancerede tirsdag en ny og opdateret version af euroens mest populære pengeseddel: 50-eurosedlen. Det skriver Den Europæiske Centralbank i en pressemeddelelse.

Selvom at vi i Danmark stadig holder fast i vores egen møntfod, kronen, er dette dog alligevel noget, vi har brug for at forholde os til, siden en stor del af vores nabolande, blandt andet Tyskland, bruger euro som møntfod.

Ifølge den udsendte pressemeddelelse er den nye pengeseddel endnu et skridt i retning af at gøre eurosedlerne endnu sværere at forfalske. Blandt andet kan du på sedlen finde et lille vindue, der bliver gennemsigtigt, når du holder selden op mod lyset. I dette vindue kan du se et portræt af Europa, en figur i den græske mytologi.

– Selvom vi befinder os i en digital tidsalder, er kontanter stadig en afgørende del af vores økonomi, udtaler ECB’s formand, Mario Draghi i pressemeddelelsen.

En meget populær seddel

Faktisk er kontanter meget populære betalingsformer, hvis man spørger Mario Draghi:

– En snarlig offentliggjort undersøgelse om brugen af kontanter, som er udført på vegne af ECB, viser, at over tre fjerdedele af alle betalinger i forretninger i euroområdet foretages i kontanter. Målt på værdien af de gennemførte transaktioner, er det lidt over halvdelen af betalingerne, siger Mario Draghi i pressemeddelelsen.

I den henseende er det også værd at nævne, at netop 50-eurosedlen er den mest anvendte euroseddel. 46% af alle eurosedler i omløb er således 50-eurosedler.

Du kan i galleriet se, hvordan den nye og den gamle seddel tager sig ud over for hinanden.

Powered by Labrador CMS