Hoffet bekræfter: Prinsesse forlovet

Buckingham Palace afslører, at prinsesse Beatrice er blevet forlovet med Edoardo Mapelli Mozzi.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er glædelige nyheder i det britiske kongehus. Denne gang handler det dog ikke om en familieforøgelse, som det senest gjorde, da hertuginde Meghan fødte prins Archie.

Det er prinsesse Beatrice, der er blevet forlovet med sin italienske kæreste Edoardo Mapelli Mozzi.

Buckingham Palaxce afslører det på Twitter.

Forlovet tidligere på måneden

Det royalister længe har gået og ventet på, mens medierne har spekuleret i det samme, er sket.

Artiklen fortsætter efter videoen

Prinsesse Beatrice er tidligere på måneden blevet forlovet med kæresten Edoardo Mapelli Mozzi.

Ifølge Buckingham Palace kommer brylluppet til at stå i 2020.

Viste ham frem

Det er ikke længe siden, at royalister fik det første glimt af prinsessens kæreste.

I marts havde prinsesse Beatrice Edoardo Mapelli Mozzi med til National Portarait Gala i London.

Angiveligt skulle de være blevet kærester i oktober 2018. Men før det har de mødt hinanden flere gange, da Edoardo Mapelli Mozzis afdøde stedfar er en del af prinsesse Beatrices’ mors vennekreds.

Har en søn

Edoardo Mapelli Mozzi er multimillionær. Pengene har han tjent igennem ejendomsudvikling.

Han har tidligere været gift, og han har en søn på to, der hedder Christopher Woolf, fra det ægteskab.

Prinsesse Beatrice har tidligere haft et ti år langt forhold til Dave Clark, men de brød med hinanden i 2016.

Powered by Labrador CMS