Hjulmands rekordflotte stime stoppet af Wolfsburg

Kasper Hjulmand og Mainz tabte i dag mod Wolfsburg. Dermed sluttede en god stime. Foto: Getty Images.
Offentliggjort Sidst opdateret

Kasper Hjulmand og Mainz tabte i dag mod Wolfsburg. Dermed sluttede en god stime.

Så gik den ikke længere for Kasper Hjulmand.

Efter imponerende otte kampe uden nederlag i Bundesligaen måtte Mainz’ danske træner søndag se sit hold forlade banen som tabere.Og det blev Wolfsburg, der i søndagens kamp var uden Nicklas Bendtner i truppen, som ødelagde Kasper Hjulmands gode stime.

Efter et kvarter kunne den brasilianske forsvarsspiller Naldo pande et veleksekveret hjørnespark i nettet til en 1-0-føring til Wolfsburg.Kampen bølgede frem og tilbage, og begge hold havde deres muligheder for at score kampens andet mål, men kunne gå til pausen ved stillingen 1-0.

I anden halvleg sad Wolfsburg mest på spillet, og det var derfor fortjent, at Ivan Perisic kunne fordoble sit holds føring i det 59. minut.Selvom Mainz havde enkelte chancer, tilfaldt de største Wolfsburg, og i kampens 87. minut kunne Daniel Caligiuri slå sømmet i Mainz-kisten med sin scoring til 3-0.

Resultatet betyder, at Wolfsburg overtager Bundesligaens andenplads, mens Mainz falder en plads tilbage og nu indtager sjettepladsen.

Powered by Labrador CMS