Hjerteforeningen og Becel arbejder videre mod hjerte-kar-sygdom
Hjerteforeningen og Becel opfordrer alle danskere til igen i år at gå for hjertesagen. Alle skridt tæller både for egen sundhed, men også i kampen for at færre danske børn og voksne rammes af hjerte-kar-sygdomme.
430.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og hver time dør en mand og en kvinde, hvilket gør hjerte-kar-sydom til en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Og omkring 1 million danskere lider af forhøjet blodtryk.
Dyrker du motion, mindsker du risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom.
25 gange rundt om Jorden
Gå for hjertet, er en del af Hjerteforeningens ”Elsk Hjertet-kampagne”. I 2014 downloadede 65.000 danskere App´en, og tilsammen gik de mere end 1.000.000 kilometer. Det svarer til en gåtur cirka 25 gange rundt om Jorden. Becel kvitterede ved at donere 750.000 kroner til Hjerteforeningens livsvigtige arbejde inden for forskning og patientstøtte med særligt fokus på kvinders vilkår.
Startskuddet til årets indsamling med Gå for Hjertet går den 28. marts 2015, hvor danskere over hele landet har muligheden for at gå penge ind til hjerteforskning.
Kom godt i gang
App´en kan hentes gratis i App Store eller Google Play. Brugere uden smartphone kan registrere deres tilbagelagte kilometer på Facebooksiden ”Gå for hjertet”.
App´en er udviklet til, at du enten kan gå alene eller samle et team af venner, familie eller kolleger. Hvert skridt tæller både for dig selv og for Hjerteforeningen.
– Vi er meget glade for samarbejdet med Becel om Gå for hjertet. Tusindvis af danskere bliver på den måde motiveret til at gå eller løbe i hverdagen. Og vi ved, at de mange små skridt tæller – i overført betydning og i bogstavelig forstand. Kvinder, der går mindst en time om ugen i moderat tempo, har langt mindre risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom end de, der er stillesiddende. Så Gå for hjertet giver stort plus på hjerte-kontoen, siger Ellen Smidt-Nielsen, der er Hjerteforeningens fundraising- og marketingchef.
Alle kan gå sig sundere
En af landets førende eksperter i gang som motionsform, Kurt Jørgensen, der er cand. mag. i idræt og biologi og dr. scient. i arbejdsfysiologi og lektor på Institut for Idræt og Ernæring på KU, glæder sig over tiltag som Gå for hjertet app´en.
– App´en er et fint værktøj for de mange danskere, og ikke mindst aldersgruppen fra 50 år og op, som kan have stor gavn af at gå som hjertesund motionsform. Du kan gå overalt, og gang giver en hensigtsmæssig belastning af både hjerte og bevægeapparat, som gør den til en velegnet motionsform for mange. Og man kan dyrke den overalt – alene eller sammen med familie og venner. Det vigtige er, at man går med en vis hastighed og belastning – og det gør man ved fx at gå igennem bakket terræn.
– I forebyggelsen af hjerte-kar-sygdomme gælder det om både at have fokus på motion og sund kost, siger Julie Hafsjold Mohr fra Becel, som er Hjerteforeningens samarbejdspartner på app´en. Derfor kan du i app’en også læse mere om Fødevarestyrelsens kostråd. Men det skal være nemt at motionere, ellers taber man gejsten undervejs. Gå for hjertet er blevet en stor succes, fordi det er nemt, sundt og sjovt at gå. En del konkurrerer indbyrdes, og det giver en ekstra dimension til gåturene. Samtidigt gør det godt at vide, at man indsamler penge til en god sag. Og vi vil glæde os til betale for hver en kilometer, slutter Kurt Jørgensen.