Annonce
Hjernen bag Paris-terror bekræftet dræbt
Hjernen bag Paris-terror bekræftet dræbt i politiaktion

Den 28-årige belgiskfødte Abdelhamid Abaaoud, der menes at være hjernen bag terrorattentatet i Paris, er blandt de dræbte i den store politiaktion i Paris-forstaden Saint-Denis tidligt onsdag morgen.
Det oplyser statsanklageren i den franske hovedstad ifølge Reuters torsdag.
Allerede onsdag fortalte efterretningskilder til The Washington Post, at det 28-årige medlem af Islamisk Stat (IS) angiveligt skulle være blandt de dræbte i aktionen, hvor flere end 100 franske betjente og soldater stormede en bygning, hvor en række formodede terrorister opholdt sig.
Annonce
Abdelhamid Abaaoud er de seneste år blevet udpeget som lederen af Islamisk Stats netværk i Europa.
BNB