Hjemme i juni? Sådan bliver sommervejret

Skal du også holde ferie i Danmark? Eller bare almindeligt interesseret i vejret? Så er her DMIs udsigt for juni måned.

Offentliggjort Sidst opdateret

På grund af den verdensomspændende kamp mod coronaen, fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige udlandsrejser.

Det må derfor formodes, at langt flere danskere end ellers kommer til at tilbringe sommerferien 2020 under hjemlige himmelstrøg.

Derfor er det måske endnu mere interessant at vide, hvordan bliver den næste tid.

Det har Martin Lindberg, langtidsmeteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, et bud på.

Vi kan allerede løfte sløret for, at især en uge bliver rigtig god og varm med regulære sommerdage. Det betyder temperaturer over 25 grader

Og det starter godt, nemlig to uger, hvor der sendes varm luft ind over landet fra øst.

Uge 25:

I denne uge bliver der sendt varmt luft. Det skulle give stabilt og tørt vejr.

Det er her, sommerdagene kan komme i spil.

I anden halvdel af uge 25 kan det dog i perioder blive en smule mere skyet. Når vi når weekenden kan det munde ud i byger hist og her – måske endda med torden.

De sidste hverdage i ugen bliver varmest, nemlig mellem 22 og 28 grader.  I weekenden altså en smule koldere.

Nætterne holder sig mellem 10 og 16 grader.

Ifølge Lindberg ender ugen på plus to grader i forhold til normalen for årstiden.

uge 26:

Her er udsigten lidt usikker, men DMI skriver, at der fortsat er tendens til højtryk nord for Danmark, lavtryk fra De Britiske Øer og syd om Danmark.

Det vil give en varm strømning, men en blanding af skyer, sol, regn eller byger og måske torden.

De dage, hvor solen har overtaget, vil temperaturerne ligge mellem 20 og 25 grader. Dage med skyer og regn ender sandsynligvis mellem 17 og 20 grader.

Nattemperaturerne mellem 10 og 15 grader.

Også denne uge ender varmere end normalt for årstiden.

uge 27:

Ved indgangen til juli måned kan vi forvente – om end det er en smule usikkert – en strømning af det, som Lindberg kalder for en ‘køligere, maritim luft’. Det vil komme fra vest.

Også her kommer der både skyer, regn og byger – krydret med lidt sol.

“Temperaturerne bliver ret normale for årstiden, med dagtemperaturer typisk op mellem 16 og 22 grader og om natten ned mellem otte og 15 grader”. skriver DMI.

Powered by Labrador CMS