Hittegodskontor flyder med transportmidler
Hittegodskontoret hos Fyns Politi er fuld af et højt antal transportmidler. Mens man også hos Østjyllands Politi mangler ejermænd til tre cykler.
Det er den helt store sommerrengøring, der står for døren hos Fyns Politi. De vil i hvert fald gerne have ryddet ud i de mange transportmidler, som de har stående på deres hittegodkontor.
Måske er det noget, du kan hjælpe Fyns Politi med?
Østjyllands Politi lider også lidt af samme problem. De mangler ejerne til tre cykler, som de har fundet i en polsk varevogn onsdag.
Hundredevis af cykler
Hos Fyns Politi er hittegodskontoret ved at bugne af cykler.
Cykler, som de mener, at ejermændene kunne have mistet til festivalen Tinderbox i Odense, i en hæk, på banegården eller et helt andet sted på Fyn.
Hvis du har mistet din cykel, kan du møde op på hittegodkontoret enten med stelnummeret på cyklen eller din cykelnøgle, og se om du finder et match.
Særlig tandem
I blandt de mange almindelig cykler, gemmer der sig en helt særlig en af slagsen.
Fyns Politi ligger nemlig også inde med en sort tandemcykel, som de mangler en ejer til.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Tandemcyklen, der er en ældre model, har ikke noget stelnummer, oplyser Fyns Politi.
Mangler du en rollator?
Hvis du eller én du kender, mangler sin sorte Fjorden-rollator, så har Fyns Politi i hvert fald én på lager.
På deres hittegodskontor er der blevet indleveret en sort rollator af mærker Killberry.
Er du én af dem, der har en grund til at besøge Fyns Politis hittegodskontor, så er det på Rugårdsvej 103 C i Odense.
Cykler i Østjylland
Det er ikke kun på Fyn, er der problemer med cykler, der mangler deres ejermænd.
Hos Østjyllands Politi fik de torsdag en anmeldelse om, at tre mænd var i færd med at læsse cykler ind i en hvid varevogn. I varevognen fandt politiet tre cykler, som borgeren, der anmeldte sagen, havde set de tre mænd stjæle.
Nu håber Østjyllands Politi, at de kan få sendt cyklerne tilbage til deres rette ejer. Hvis du kender til cyklerne, kan du kontakte Østjyllands Politi på 6113 6380.