Historiker: Søren Kam angrede aldrig

Han var et nazistisk ikon, der modtog fanbreve fra nazisympatisører verden over, og som aldrig viste tegn på anger over sin deltagelse i drabet på den danske journalist Carl Henrik Clemmensen.

Sådan beskriver historiker Claus Bundgård Christensen den SS-officer Søren Kam, der ifølge en dødsannonce på den tyske avis Allgäuer Zeitungs hjemmeside er død i en alder af 93 år.

»Han var et ikon for folk, der sympatiserede med de danske østfrontsfrivillige og dem, der meldte sig til Waffen-SS. Han blev højt profileret, allerede i den samtidige nazistiske propaganda. Han blev et idol for unge danske nazister, og det blev ikke mindre, da han fik jernkorsets ridderkors – en høj dekoration, som kun syv danskere fik,« siger historikeren, der har skrevet flere bøger om de danskere, der kæmpede på tysk side under krigen.

Søren Kam var mistænkt for at deltage i drabet på BTs tidligere chefredaktør Carl Henrik Clemmensen i 1943. Kam bosatte sig efter krigen i Tyskland, og der blev indledt en retssag mod ham, men den blev opgivet på grund af manglende beviser.

Krævede Kam udleveret

Danmark krævede i flere omgange Søren Kam udleveret, men det blev aldrig imødekommet af de tyske myndigheder.

Kam hævdede selv, at han ikke havde affyret det dræbende skud mod Clemmensen, men først skudt mod ofret, da denne allerede var dræbt, angiveligt som et udslag af en form for gruppepres.

»Han hævdede, at han først skød på Clemmensen, da han var død, men retsmedicinske undersøgelser viste, at de projektiler, han affyrede, ramte Clemmensen, mens han stod op. Så det var løgn,« siger Claus Bundgård Christensen og tilføjer, at Kam aldrig angrede:

»Der var ingen anger. Jeg tror ikke, han synes, at sagen med journalisten Clemmensen var så rar, men der var ikke nogen fortrydelse at spore. Og indtil det sidste var han meget stolt af sin fortid i SS,« siger historikeren.

Fortsat aktiv i SS efter krigen

Han fortæller, at Søren Kam fortsat var aktiv i SS-miljøet efter krigen og var højt placeret i veteranorganisationen for tidligere medlemmer.

»Han sad altid til højbords, når der var store træf i Østrig og andre steder. Så fra sin ungdom til sin død var han meget involveret i det her miljø,« siger Claus Bundgård Christensen.

Hos Dansk Folkeparti ærgrer retspolitisk ordfører Peter Skaarup (DF) sig over, at det aldrig lykkedes Danmark at få udleveret Kam og få stillet ham for en domstol.

»Nu får vi endegyldigt ikke mulighed for at få retsforfulgt Søren Kam og få at vide, hvad der skete dengang,« siger Peter Skaarup, der mener, det er en »falliterklæring for EU«, at Tyskland blot kunne sidde den danske anmodning om udlevering overhørig.

Formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Mette Gjerskov (S), mener, at danske myndigheder har gjort alt, hvad man kunne for at få Kam udleveret.

»Selvfølgelig havde det været bedst, hvis han var stillet for en domstol. Meget tyder på, at han var delagtig i mordet (på Clemmensen, red.) dengang. Men samtidig så respekterer vi jo det tyske demokrati, og hvis deres retssystem siger sådan, så er der jo ikke noget at gøre ved det,« siger Gjerskov.