Hilda gider ikke mere

Dropper kampen for at få sin gamle Instagram-konto tilbage

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu kan det være nok. Hilda Heick dropper kampen for at få sin gamle Instagram-konto tilbage.

Det fortæller hun til Se og Hør.

Den folkekære sangerinde fik for nogle uger siden overtaget kontrollen af  sin Instagram-konto af en hacker, der forlanger 1000 dollar for at give hende den tilbage.

Får bare en computerbesked

Det afviser Hilda Heick helt og aldeles og har i stedet forsøgt at genvinde kontrollen via det social medie.

– Nu gider jeg ikke mere. Jeg har brugt så ufattelig mange timer. Jeg har skrevet til Instagram utallige gange, men hver gang får jeg bare en computerbesked. Så nu dropper jeg det, siger hun til Se og Hør.

Tror ikke længere på det

Selv om Hilda Heick stadig håber, hun får kontoen tilbage, så tror hun ikke rigtig på det.

Hun har da også oprettet en ny - nu med 'tofaktorgodkendelse', der er en ekstra sikkerhedsforanstaltning, for at beskytte kontoen. 

Hilda, her sammen med Keld, orker ikke længere kampen for at få sin hackede Instagram-konto tilbage.
Hilda, her sammen med Keld, orker ikke længere kampen for at få sin hackede Instagram-konto tilbage.
Powered by Labrador CMS