Hidsig røver bed Føtex-ansat i armen

Arkivfoto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

En butikstyv blev røver, da han bed en Føtex-ansat i armen

En mand forsøgte søndag at slippe gennem kassen i Føtex i Greve Midtby Center med fire bøtter voks og tre dåser barberskum til en værdi af 489 kroner. Hvad der kunne have været simpelt butiks-tyveri blev til et røveri, da manden meget voldsomt modsatte sig personalet.

Den 24-årige mand havde lagt voks og barberskum i en taske, hvorefter han gik igennem kassen uden at betale.

Da personalet ville tilbageholde manden, satte han sig voldsomt til modværge og blandt andet bed han en Føtex-ansat i armen.

På grund af det voldelige flugt-forsøg bliver manden sigtet for røveri og ikke kun tyveri.

Den anholdte er løsladt efter endt sagsbehandling, men han kan forvente at blive indkaldt til retsmøde, når sagen mod ham skal afgøres.

Powered by Labrador CMS