Her vender de tilbage

Det danske herrelandshold i håndbold skal nu spille to testkampe mod Norge inden EM i januar

Danmark kommer til at forberede sig til EM med to testkampe mod Norge. (Arkivfoto)
Danmark kommer til at forberede sig til EM med to testkampe mod Norge. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var meningen, at de kun skulle mødes en enkelt gang, men nu bliver det til to testkampe mellem Danmark og Norge, inden EM i herrehåndbold begynder i januar.

På sin hjemmeside skriver Dansk Håndbold Forbund (DHF), at herrelandsholdet ud over den i forvejen planlagte testkamp mod Norge 6. januar også spiller mod nordmændene 8. januar.

Mikkel Hansen og co. skulle i første omgang have spillet mod Egypten 9. januar ved et opvarmningsstævne i Frankrig, men det blev onsdag aflyst grundet frygten for spredning af coronavirus og myndighedernes restriktioner i Frankrig.

Spilles i Danmark

De to testkampe mod Norge bliver spillet i Hillerød.

Tidligere var planen, at mødet med Norge skulle have fundet sted i Royal Arena.

EM spilles i Ungarn og Slovakiet fra 13. til 30. januar. Danmark spiller sin første kamp på turneringens første dag. Her venter Montenegro.

Derudover skal Danmark møde Nordmakedonien og Slovenien i det indledende gruppespil.

Mikkel Hansen

* Født: 22. oktober 1987.

* Position: Venstre back.

* Kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller i 2011, 2015 og 2018.

Kilder: DHF, Paris Saint-Germain, Ritzau.

Powered by Labrador CMS