Her rejser danskerne hen i vinterferien

Thailand er et de af mest populære rejsemål for danskerne i vinterferien. Foto: Fritidsresor/Star Tours
Offentliggjort Sidst opdateret

De, der ikke skal på skiferie, længes efter varmere himmelstrøg i vinterferien

Blev man hjemme og nød den fine danske sommer i sommerferien, mærker man nok rejsetrangen melde sig nu i de grå og våde vinteruger.

I hvert fald er der pres på charterrejserne i skolernes vinterferie i ugerne 7 og 8, hvor ca. 50.000 danskere efterlader hue og halstørklæde og vinker farvel.

Star Tour melder stort set udsolgt i disse uger – der er kun enkelte strøpladser tilbage hist og her.

– Vi har fyldte fly i vinterferien, og folk ringer forgæves efter rejser i de her dage, hvis de er flere end et par personer. Det er som altid De Kanariske Øer og Thailand, der tager imod flest, blege og solhungrende danskere. Det er virkelig et populært tidpunkt til en varm ferie, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Top 3 for danskere på charterferie i skolernes vinterferie.

1: Gran Canaria

2: Phuket, Thailand

3: Tenerife

Små 70 % af de charterrejsende i uge 7 og 8 tager til De Kanariske Øer og Thailand.

I løbet af hele februar vil små 90.000 danskere tage på charterferie.

Powered by Labrador CMS