Her rammer hedebølgen = farligt vejr

Voldsomt ...

Offentliggjort Sidst opdateret

Hedebølge er måske ikke et ukendt begreb i disse dage.

Alligevel varsler DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, nu om decideret farligt vejr i en bestemt område af landet (se kort i bunden af artiklen).

I dagens vejrudsigt lød det da også, at dagen bliver varmest i Sydvestjylland, hvor det kan nå 30 grader.

– Men ellers lægger temperaturerne sig i omegnen 23 til 28 grader. I områder med kyster ud mod Østersøen kan det godt være, der kun bliver 20 grader, sagde vagtchef Henning Gisselø onsdag morgen til Newsbreak.dk.

Årsagen er, at Østersøens vand er omkring 20 grader. Det samme gælder for øvrigt de fleste våde steder, hvorfor badevandet er til at have med at gøre. Hvis man er til den slags. Den vagthavende meteorolog siger, at 20 grader er ganske fint til den slags.

Tørke og brandfare

Efter flere uger med blændende solskinsvejr over Danmark er indeksene for brandfare og tørke høje.

DMI’s tørkeindeks indikerer, at Sjælland, Fyn og store dele af den jyske østkyst især er ramt af høj risiko for tørke. I disse områder er brandfaren også ekstra stor, viser brandfareindekset på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Det betyder, at der meget nemt går ild i naturen, oplyser Beredskabsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Hedebølge

Der er tale om en hedebølge, når temperaturen tre dage i træk måler over 28 grader.

Man kan både tale om en regional og en national hedebølge.

I begge tilfælde gælder det, at over halvdelen af enten regionen eller landet skal have målt temperaturer over 28 grader tre dage i træk.

Kilde: DMI

August har indtil videre været den måned i 2020 med mindst nedbør, og det ser ud til at fortsætte nogle dage endnu.

I øjeblikket er tørkeindekset 8,1. Indekset går fra 0 til 10.

Det slår dog ikke årets højeste niveau, som var i maj, hvor tørkeindekset for hele landet var på 9,0.

Brandfare.dk

Du kan selv følge udviklingen på brandfare.dk. 

Her kan du se brandfareindekset, som det er lige nu, men du kan også se de næste dages prognoser.

Det er også her, hvor du kan læse en række gode råd til, hvordan du skal forholde dig, når indekset er højt.

Farligt vejr:

Det er dette område, som DMI varsler for. ILL: DMI.
Det er dette område, som DMI varsler for. ILL: DMI.
Powered by Labrador CMS