Her patruljerer private borgere gaderne

Bevæbnet med lommelygter og refleksveste går husejere i Fløng hver aften patruljeture på deres villaveje. De lyser ind i folks haver, spejder efter gemte tyvekoster og udspørger fremmede på vejen om deres gøren og laden.

Målet med patruljeturene er at stoppe den indbrudsbølge, der de seneste år har plaget vejene Askevang, Bøgevang, Birkevang og Fyrrevang. I 2017 blev der på de fire veje begået 6 indbrud, men i 2018 og 2019 voksede antallet til henholdsvis 21 og 29 indbrud.

Der er 278 husstande på de fire veje, så det svarer til, at der blev begået indbrud i mere end hver tiende hus sidste år.

– Det har været rigtig slemt i 2019 med ufatteligt mange indbrud, og det er altså hverken rart eller særlig trygt at bo i, siger Cecilie Busch Hasselstrøm, der tog initiativ til gruppen Nabo Vagt Fløng i midten af december 2019.

Omkring 50 naboer på vejene har købt en refleksvest med teksten ”NABO VAGT” på ryggen, og de kan nu hver dag tilmelde sig patruljevagter i halvtimes-intervaller.

– Vi må stå sammen og vise, at vi er et godt naboskab, der gerne vil hjælpe hinanden med at bekæmpe det her problem. Bare det at gå rundt herude i en halv time, kan altså betyde rigtig meget i kampen for at skræmme indbrudstyvene væk, siger Cecilie Busch Hasselstrøm, der bliver suppleret af hendes vagtmakker Karsten Ballegaard.

– Hvis man er ude at gå alligevel, så kan man jo ligeså godt tage en vest på. Det har en skræmmende effekt overfor indbrudstyve, og effekten bliver naturligvis endnu stærkere, hvis man har en hund med, siger Karsten Ballegaard.

Naboværn dukker op i mange byer

Nabovagterne i Fløng deler mistænkelige observationer som billeder af fremmede varevogne og luskende personer på deres lukkede Facebook-gruppe og i en særlig naboværns-app. På den måde kan alle på vejene bedre holde øje, når de ved, hvad de i øjeblikket skal være særligt opmærksomme på.

Appen er udviklet af frivillige fra Tårnby Naboværn, en lignende lokalgruppe, der opstod i 2017 efter to voldsomme hjemmerøverier.

– Da det skete, så sagde jeg ligesom til mig selv, at nu må det her fandme stoppe. Og der opstod så tanken om Tårnby Naboværn. For jeg tænkte, at der nok ville være mange borgere, der ligesom mig ville være med til at gøre noget aktivt, for at stoppe den her form for meget grov kriminalitet, sige Ali Qais, der udover at være initiativtager til Tårnby Naboværn også er byrådsmedlem for Venstre i Tårnby Kommune.

– Jeg startede gruppen op en lørdag, hvor vi samme dag nåede op på 300 medlemmer, og i løbet af bare tre dage, kom vi op på over 2000 borgere, siger Ali Qais.

I starten blev hele kommunen delt op i 17 vagtområder, og der blev arrangeret patruljeture. Siden er de egentlige patruljeringer blevet droppet og nu holder gruppens omkring 3300 medlemmer bare løbende øje med deres omgivelser, når de færdes rundt omkring i kommunen. Ser de noget mistænkeligt, så deler de det med hinanden på enten appen eller på Facebook.

– Når der er nogen, der skriver, at de har set en mistænkelig bil på en vej, så får folk, der bor i nærheden straks meddelelsen på deres telefon, og så er der ofte nogen, der responderer med at skrive, at de går ud på vejen og tjekker, hvad det er for noget. Det er klart, at det skaber tryghed hos især mange ældre borgere, at folk holder øje med de ting, der sker, siger Ali Qais.

Årvågne naboer skræmmer faktisk tyvene væk

Den app Tårnby Naboværn har udviklet er de seneste år blevet spredt ud til frivillige naboværnsgrupper i omkring 50 byer og bydele. Den er stadig størst i Tårnby, men findes nu også i byer som Fløng, Dragør og Søvang. Samtidig findes der også et utal af lokale facebookgrupper, hvor borgere deler bekymringer med hinanden, om de ting de ser i deres nabolag.

Samtidig vokser Det Kriminalpræventive Råds lignende app Nabohjælp med omkring 200 brugere om dagen, så der nu er over 133.000 nabohjælpere. Og der er faktisk en god grund til den voksende interesse for at holde øje med hinanden.

– Forskning viser, at aktiv nabohjælp kan forebygge op mod hver fjerde indbrud, så det er faktisk et rigtig effektivt tiltag i indbrudsforebyggelse, siger Sarah Risbøl Jacobsen, der er kommunikationskonsulent i Det Kriminalpræventive Råds afdeling for Nabohjælp.

Selvom det hjælper at dele bekymringer og opmærksomhedspunkter med naboer i apps og facebook-grupper, så er der faktisk et simpelt og analogt værktøj, der er mindst lige så effektivt. Især, hvis alle i et nabolag gør det.

– Vi ved, at det virker at sige noget så simpelt som hej til en tyv. Vi har i en undersøgelse spurgt tyvene selv, og de svarer, at hvis de bliver set i et nabolag, så stikker de af igen. Simpelthen fordi tyven så ved, at han vil kunne blive koblet sammen med indbruddet, siger Sarah Risbøl Jacobsen.

– Tyven kan sagtens finde et andet nabolag, hvor naboerne ikke taler sammen, og hvor han ikke bliver mødt af nogen når han er derude, og så vælger han selvfølgelig det område i stedet. Så man kan altså skræmme tyvene væk ved at være aktiv i sit nabolag sammen med naboerne, siger Sarah Risbøl Jacobsen.

I Tårnby faldt antallet af indbrud i private hjem sidste år med 41 procent fra 236 indbrud til 139. En del af forklaringen kan muligvis findes i den massive naboårvågenhed.

– Jeg synes at tårnbyborgerne skal tage noget af æren for det fald. For det engagement, vi har fået i gruppen, er jo kæmpestort, og borgerne er altså blevet meget mere bevidste om, hvor vigtigt det er at holde øje, siger Ali Qais.

Nabovagter har også forhindret indbrud i Fløng

Selvom nabovagterne i Fløng kun har været på gaden siden midten af december, så føler de sig allerede sikre på, at deres øgede tilstedeværelse på villavejene har skræmt nogle indbrudstyve væk fra området.

– Vi har haft en episode, hvor der kom en ung fyr gående med mørkt tøj på fra top til tå. Og da han fik øje på os tre vagter med gule veste, der fik han altså fart på. Han skulle ikke hen hvor han kunne blive genkendt, siger initiativtager til Nabo Vagt Fløng Cecilie Busch Hasselstrøm, der er overbevist om at manden var en indbrudstyv.

Selvom vagterne løb efter ham, så nåede han at slippe væk, før de fik et ordentligt signalement af ham, og det ærgrer vagterne.

– Vi har jo nok været med til forhindre, at han ikke fik brudt ind i et af vores huse, men jeg tænker altså samtidig øv, at vi ikke fik fat i ham, så vi kunne have stoppet ham helt, siger Cecilie Busch Hasselstrøm.

• Indbrud hos kongelig: Nu flytter hun
• Mand tiltalt for at bedøve og voldtage kvinder