Her ligger ansvaret

Ifølge Politisk ordfører Mai Villadsen er det landskontorets ansvar at håndtere sagerne om skidt arbejdsmiljø

Politisk ordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, stoler på, at partiets landskontor håndterer de sager om dårligt arbejdsmiljø, som der er. Hun understreger, at det er landskontorets ledelses ansvar.
Politisk ordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, stoler på, at partiets landskontor håndterer de sager om dårligt arbejdsmiljø, som der er. Hun understreger, at det er landskontorets ledelses ansvar.
Offentliggjort Sidst opdateret

Politisk ordfører i Enhedslisten, Mai Villadsen, stoler på, at ledelsen på partiets landskontor er ved at tage hånd sagerne om et psykisk dårligt arbejdsmiljø.

Det siger hun, efter at en rapport fra Arbejdstilsynet viser, at en stor del af medarbejderne på Enhedslistens landskontor oplever mobning, stress og krænkelser.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, når der er krænkelser og mobning på nogen som helst arbejdsplads i det her land.

- Derfor ved jeg også, at den ansvarlige ledelse på landskontoret tager det meget alvorligt og har gjort det længe.

Bekendt med udfordringer

- Jeg er helt overbevist om, at den ansvarlige ledelse - som landskontoret jo er - håndterer de her sager, siger hun.

Mai Villadsen siger også, at hun har været bekendt med, at "der har været udfordringer" et stykke tid. Men hun vil ikke sætte dato på, hvor længe.

- Men jeg har vidst i noget tid, at der var udfordringer, og at de heldigvis blev håndteret af ledelsen derovre.

Ekstra Bladet har torsdag kunnet berette, at en del af Folketingsgruppen blev bekendt med det dårlige arbejdsmiljø i et advarselsbrev til forretningsudvalget i oktober sidste år.

Alle ansvar

Det blev angiveligt sagt, at landskontoret selv måtte håndtere sagerne.

Mai Villadsen mener, det ville være utidigt at begynde at blande sig i, hvordan sager skal behandles fremadrettet.

Mener du, det var rigtigt at sige, at landskontoret selv skulle løse problemerne, eller mener du, at Folketingsgruppen har et ansvar?

- Vi har alle sammen et ansvar for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø der, hvor vi er. Det gør vi alt, hvad vi kan, for at sikre i Enhedslisten.

Arbejdstilsynet forbi

- Det er den ansvarlige ledelse på landskontoret, som står for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø der.

- Det er jeg overbevist om, at de gør, hvad de kan for at sikre.

Arbejdstilsynet lagde i april vejen forbi Enhedslistens landskontor i indre København.

Her konstaterede tilsynet, at omkring 25 procent af medarbejderne det seneste år har været udsat for mobning. Omkring halvdelen havde følt sig stresset i foregående halve år.

Arbejdstilsynet har påkrævet partiet at få lave en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø af en ekstern virksomhed. Den skal senest være færdig den 8. oktober.

Blå bog: Mai Villadsen

* Navn: Mai Villadsen.

* Født 26. december 1991 i Herning.

* Folketingsmedlem for Enhedslisten i Nordsjællands Storkreds fra 5. juni 2019.

* Uddannelse: Student, Gefion Gymnasium, 2011.

* Beskæftigelse:

Ekstern projektleder og underviser, DeltagerDanmark, 2015-2017.

Politisk rådgiver, Enhedslisten, 2015-2019.

Ekstern underviser, Cevea, 2015.

Ungdomskonsulent, HK, 2013-2015.

Tillidshverv:

Tillidsrepræsentant i Enhedslisten, 2018-2019.

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, 2012.

Næstformand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, 2011-2012.

Kilde: Kilde: Folketinget.
Powered by Labrador CMS