Her kan det give mening at udskyde restskatten

Skal du betale restskat for 2020, er det ifølge to eksperter ikke sikkert, at det bedst kan svare sig at tilbagebetale beløbet med det samme

Samlet betalte vi 5 milliarder kroner mindre i restskat i 2019 sammenholdt med 2010. Ifølge Skattestyrelsen skyldes det dels, at vi er blevet bedre til at justere vores oplysninger i forskudsopgørelsen. (Arkivfoto) Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Et flercifret rødt tal. Hvis det var, hvad du blev mødt af, da du tjekkede din årsopgørelse for 2020, så kan du se frem til at skulle aflevere penge tilbage til Skat.

Du vil dog højest sandsynligt ikke være alene om det, for ved årsopgørelsen for 2019 blev 700.000 personer bedt om at betale en restskat på i alt 3,2 milliarder kroner, hvilket i gennemsnit svarer til 4100 kroner per næse.

Men hvorvidt du skal skynde dig at tilbagebetale pengene, afhænger af, om du på nuværende tidspunkt har dem stående på kontoen.

– Har man pengene, så råder jeg folk til at betale med det samme, så man får det ud af verden, siger Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent hos revisionsselskabet BDO.

Samme melding kommer fra Per Ørtoft Jensen, der er partner og skatteekspert i revisionsvirksomheden PwC.

– Hvis pengene alligevel står på en konto, der giver nul procent i rente, eller hvis man ovenikøbet betaler negativ rente, så giver det mening hurtigst muligt at betale restskatten tilbage, vurderer han.

Dag til dag-rente

Tager du eksempelvis beløbet fra en konto, der står og trækker minusrenter, kan det være, at beløbet på opsparingen i samme ombæring ryger under grænsen for, hvornår du skal betale negative renter.

Og samtidig slipper du for, at beløbet, du skylder i skat, vokser sig større, hvilket automatisk sker, fordi der er koblet en dag til dag rente på 1,8 procent på beløbet, der gælder fra 1. januar til og med betalingsdagen.

Så gode er vi blevet til at betale skat

* I perioden fra 2010 til 2019 er den samlede restskat for borgere med enkle skatteforhold – fx lønmodtagere, pensionister og SU-modtagere – mere end halveret.

* I 2010 skulle vi samlet betale godt 8,3 milliarder kroner i restskat, mens beløbet i 2019 var reduceret med 62 procent til 3,2 milliarder kroner.

* I gennemsnittet betaler vi også mindre end tidligere. I 2010 skulle hver person, der stod til en restskat, betale 7100 kroner, mens det tal i 2019 er faldet til omkring 4100 kroner.

* 1,2 millioner personer stod i 2010 til at skulle betale restskat, mens det antal er skrumpet til 700.000 personer i 2019.

Kilde: Skattestyrelsen, 2020.

Men har du til gengæld ikke pengene stående på kontoen, bør du se på, om det bedst kan betale sig at udskyde betalingen for en tid.

– I sådan en situation kan det godt være, at det bedre kan betale sig at lade renten løbe et par måneder, siger Per Ørtoft Jensen.

Hvis du eksempelvis ved, at du snart får pengene ved udbetalingen af de to ugers indefrosne feriepenge, kan det give gode mening, da det måske vil være billigere at betale renten til Skat, end det vil være at betale renten for et nyt lån i banken.

Har du ikke betalt inden den 1. juli 2021, bliver dag til dag-renten på 1,8 procent erstattet af et fast tillæg på 3,8 procent.

Undlader du også at betale det, vil beløbet blive indregnet i forskudsskatten for næste år, hvis restskatten er på under 21.798 kroner.

– Det vil være en dårlig idé at gøre, for til næste år har man glemt alt om den, og så skal man døje med at betale et større beløb i skat hver måned, siger Henning Boye Hansen.

Skylder du over 21.798 kroner, vil det blive opkrævet over tre rater i august, september og oktober. Du vil få besked i din digitale postkasse, når det er tid til at betale den første rate.

Powered by Labrador CMS