Her kæmpede 100 danske brandmænd mod flammerne

I 2011 raserede en – efter danske forhold – stor skovbrand Gyttegård Plantage, der ligger mellem Hejnsvig og Billund i det midtjyske.

Over flere knastørre forårsdage hærgede den store brand et område på omkring 30 hektar skov, hede og mose. 100 brandfolk var indsat for at bekæmpe flammerne, der over flere dage blussede op.

Artiklen fortsætter under videoen

Siden da har Naturstyrelsen ladet området ligge til skue for publikum, der kan følge naturens reparation af området.

Ikke til at se det

Newsbreak.dk besøger stedet en våd novemberdag.

Her står det hurtigt klart, at det nu, otte år efter, knapt er til at se, at området har været hærget af en omfattende brand, hvis man ikke lige ved det.

Enkelte brændte stammer står endnu, mens der på jorden også kan findes forkullede grene hist og pist. Meget har naturens forrådnelsesproces dog selv taget sig af.

Så hurtigt går det

Og det har den faktisk gjort hurtigt, forklarer biolog hos Naturstyrelsen Trekantsområdet, Marc Hammer Holck til Newsbreak.dk:

– Et til to år efter har man ikke kunnet se andet end brændte stammer, der ligger spredt rundt omkring, siger han og fortsætter.

– Men allerede efter få uger er flere arter begyndt at spire igen, fx hedelyng og græsarten blåtop.

Afbrænding er naturpleje

Kigger man på det i historisk perspektiv, har afbrænding mange steder – også i Danmark – været brugt som naturpleje.

Siden man begyndte på systematisk skovbrug har man dog snarere set brand som en trussel.

Men nu er man så at sige igen begyndt at få øjnene op for perspektiverne i – kontrollerede – brande:

– Vi bruger selv afbrænding som et naturplejemiddel. Det ser man blandt andet på Randbøl Hede, hvor vi afbrænder forskellige områder hvert år, hvis vejret tillader det. Det er især for at bekæmpe en konkurrencestærk art som blåtop, der har overtaget store dele af heden, siger Marc Hammer Holck.

– Hvis du anvender det, så er det fordi, du gerne vil af med et kraftigt førnelag, der skygger for jordbunden. Når det bliver brændt af, så kommer der lys ned til jordbunden. Det får urterne til at spire og giver dem mulighed for at konkurrere mod græsarterne. Herudover fjerner afbrænding næringsstoffer, som ellers er med til at favorisere arter som blåtop, siger han.

Nye arter kommer til

På det afbrændte område i Gyttegård Plantage har branden blandt andet betydet, at urten klokke-ensian har fået bedre betingelser for at spire:

– Der er også andre plantearter, der har haft frøpuljer liggende i jorden. Det kan være hedelyng, som er en art, der naturligt findes steder som dette, siger Marc Hammer Holck.

Samtidig er flere insektarter, der lever i og omkring de afbrændte stammer, kommet til.

Der mangler brand i naturen

Faktisk går Marc Hammer Holck så vidt som til at efterlyse mere brand i naturen, da det tidligere har været en naturlig proces i naturen.

Det skyldes, at menneskets jordbrug har ændret sig markant hurtigere end naturen kan følge med:

– I gamle dage har der gået husdyr overalt, og nu tager vi dem ind om vinteren. Så der er ikke noget gødning til gødningsbillerne om vinteren. Vi har haft nogle driftsformer i mange tusinde år, som arterne har tilpasset sig efter. De er ikke genetisk tilpasset til at ændre sig lige så hurtigt, som vi har gjort i vores samfund, siger Marc Hammer Holck og slutter:

– Det er blandt andet derfor, der er så mange arter, der er truede i dag. Der mangler plads, og vi har ændret på måden, naturen har eksisteret på, siger han.

• Flammer hærger langs Australiens østkyst
• Drømmeferie ødelagt: Boede i skovbrændt område