Her har politiet særlige beføjelser: Det kan gå ud over dig
Politiet har særlige beføjelser i en visitationszone, der gør, at du i teorien skal overveje, om du har lyst til at opholde dig i zonen.
En visitationszone er et forholdsvist nyt begreb i dansk retsvæsen. Politiet fik mulighed for at oprette visitationszoner i 2004 med Politiloven.
Loven beskriver, hvad politiets formål er i Danmark, hvilke opgaver politet skal løse, og hvordan politiet kan løse disse opgaver.
Loven giver politiet lov til at oprette en visitationszone, men for at politiet skal kunne oprette zonen til at starte med, skal visse forhold være på plads først.
En visitationszone skal forebygge
Det er eksempelvis et krav, at der skal være forøget risiko for, at nogen “foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd. Dette indebærer, at en beslutning om visitation mv. typisk vil omfatte et bestemt afgrænset område, f.eks. et værtshus, et butikscenter, en gade eller en plads, mens der ikke kan træffes beslutning om visitation mv. i f.eks. en hel politikreds eller kommune,” lyder det i lovforslaget, som det blev fremsat af daværende justitsminister Lene Espersen i 2004.
Med loven i hånden kan politiet, indenfor en visitationszone, vælge at visitere personer og ransage biler for at finde våben og sprængstoffer.
Hvor politiet normalt skal have konkret mistanke om at finde eksempelvis et våben, hvis de visiterer en person, er en sådan konkret mistanke ikke et krav i en visitationszone.
Det er politidirektøren, der bestemmer, om en visitationszone skal oprettes. Det er ikke nødvendigt at få tilladelse af en dommer. Visitationszoner må ikke være permanente. De skal være midlertidige, og de skal have en “udløbsdato,” altså et tidspunkt, hvorpå zonen ophører med at eksistere, og hvor politiet igen skal have konkret mistanke, før de visiterer.