Her får kun vaccinerede adgang

22.479 personer blev tirsdag testet positive for coronasmitte i Tjekkiet, hvor der indføres nye restriktioner

Det bliver væsentligt sværere at være ikkevaccineret og bo i Tjekkiet. Snart vil det nemlig ikke være tilstrækkeligt med en negativ test, hvis man skal til offentlige begivenheder.
Det bliver væsentligt sværere at være ikkevaccineret og bo i Tjekkiet. Snart vil det nemlig ikke være tilstrækkeligt med en negativ test, hvis man skal til offentlige begivenheder.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tjekkiet vil forbyde folk, der ikke er vaccinerede mod coronavirus eller er tidligere smittet, at deltage i offentlige begivenheder.

Det siger premierminister Andrej Babis onsdag.

Tiltaget ventes at blive godkendt i det tjekkiske parlament torsdag. Det står til at træde i kraft på mandag i næste uge.

Det fremgår ikke umiddelbart, præcis hvilken type arrangementer man holdes udefra, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet. Det fremgår heller ikke, om eksempelvis børn er undtaget forbuddet.

Test ikke nok

Babis' forslag kommer i kølvandet på stor smittestigning i landet. Tjekkiet, der har knap 11 millioner indbyggere, registrerede tirsdag 22.479 smittede på et døgn. Det svarer til 210 smittede per 100.000 indbyggere.

Det var - relativt set - over tre gange så mange smittede som i Danmark.

Her blev 3899 personer tirsdag testet positive for coronavirus, hvilket svarer til knap 67 smittede per 100.000 indbyggere.

I Tjekkiet har det indtil videre været nok at fremvise en negativ coronatest, hvis man ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Andrej Babis, der har indgivet sin opsigelse som premierminister i Tjekkiet, har onsdag løftet sløret for nye coronarestriktioner, der kun gælder ikkevaccinerede.
Andrej Babis, der har indgivet sin opsigelse som premierminister i Tjekkiet, har onsdag løftet sløret for nye coronarestriktioner, der kun gælder ikkevaccinerede.

Flere enig

Babis, der er en af Tjekkiets rigeste personer, indgav i sidste uge sin opsigelse som premierminister, efter at han tabte valget i Tjekket 9. oktober. Han bliver dog på posten, indtil en ny regering er på plads.

Den 67-årige premierminister står ikke alene med idéen om at ekskludere ikkevaccinerede for at sætte skub i antallet af coronavaccinationer.

I Østrig blev der mandag således taget hul på en nedlukning, der kun gælder for personer over 12 år, der ikke er vaccineret eller tidligere smittet.

Tager stikprøver

Gruppen vil kun få lov til at forlade hjemmet i forbindelse med visse særlige formål. Det er for eksempel indkøb eller lægebesøg.

Nedlukningen gælder i første omgang i ti dage.

Den vil blive håndhævet med stikprøver. Efter perioden på ti dage vil man evaluere nedlukningen, har sundhedsminister Wolfgang Mückstein oplyst.

Sådan virker en vaccine

Vores immunsystem er konstant på vagt overfor skadelige bakterier og virusser. Millioner af hvide blodceller holder hver især øje med specifikke infektioner.

Når en immuncelle møder sit mål, formerer den sig og sender en masse proteiner, kaldet antistoffer afsted for at rydde op. Når infektionen er bekæmpet, bliver såkaldte “huske-celler” tilbage i kroppen, som er klar til at forberede et hurtigt angreb, hvis bakterierne vender tilbage igen.

Det er sådan vi udvikler immunitet. Og det er derfor vi ikke bliver smittet af den samme virus flere gange.

Men selvom vores krop er super effektiv, så kan nogle superfarlige bakterier få ram på os, før vores immunsystem har haft tid til at gøre tropperne klar til kamp. Det gælder især for små børn, fordi deres immunsystemer endnu ikke er færdiguddannde.

Derfor er det heldigt, at vi har vacciner, der lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. De lader vores immunsystem se, hvordan fjenden ser ud og danne de vigtige huske-celler. Når vi så møder den farlige udgave kan immunforsvaret genkende sygdommen med det samme og bekæmpe den, inden den når at få fodfæste.

Kilde: Videnskab.dk

Powered by Labrador CMS