Her er verdens mest uhyggelige jobs
Der er nogle jobtyper, der kan få dig til at ryste i bukserne. Vi har taget en snak med den jobtype, der vækker mindst uhygge.
Der er nogle arbejdstyper, der vækker gru og uhygge, mens der er andre, som virker uskyldige og tandløse.
En undersøgelse i New Ideas in Psychology konkluderer, at meteorologer har det mindst uhyggelige job i verden.
Hos DMI er glade for, at de har et job, der ikke ligefrem vækker uhygge, men som meteorolog kan det godt være hæsblæsende.
– Det er ikke uhyggeligt, men vi har da nogle gange, hvor vi har noget voldsomt vejr, hvor man er urolig, oppe på dupperne og lidt bekymret. Man skal være meget på, når det sker, siger Bolette Brødsgaard, der er vagtchef ved DMI.
Alarmberedskab kan være stressende
Hvis der for eksempel er udsigt til orkaner eller andre vilde vejrfænomener, så kan Danmarks Meteorologiske Institut godt være et sted, hvor man er nødt til at sætte ekstra mandskab i aktion.
– Det kan være hektisk, når vejret er slemt. Det er vigtigt, at vi kan betjene befolkningen, politiet og beredskabsmyndigheder. Men også journalister så vi kan få oplysninger ud til befolkningen af flere veje. Det er jo vigtigt, at budskabet er rigtigt og præcist, når situationen er hektisk, siger Bolette Brødsgaard.
Der er over 1300 mennesker, der har medvirket i undersøgelsen.