Her er verdens hurtigste

Italiener vinder 100-meterfinale i ny europarekord

Italienske Lamont Marcell Jacobs vinder mændenes 100-meterløb ved OL
Italienske Lamont Marcell Jacobs vinder mændenes 100-meterløb ved OL
Offentliggjort Sidst opdateret

Italieneren Marcell Jacobs kan frem til næste OL i Paris kalde sig olympisk sprinterkonge.

På det olympiske stadion i Tokyo vandt den 26-årige italiener OL-finalen for mænd i tiden 9,80 sekunder.

Det er europæisk rekord og fire hundrededele af et sekund hurtigere end Fred Kerley fra USA, der tog sølv.

Marcell Jacobs indtager dermed den trone, der er blevet ledig, efter at Usain Bolt har stoppet karrieren.

Jamaicaneren har været regerende olympisk mester siden 2008.

Japans bumlede vej mod sommer-OL i Tokyo

Her er en tidslinje over de udfordrende bump på vejen:

* 2013

Der er jubel og glædestårer i Japan, da Den Internationale Olympiske Komité (IOC) udpeger Tokyo som vært for sommer-OL 2020.

Mange ser det som en chance for genopbygning efter det voldsomme jordskælv i 2011.

* 2015-2016

En store del af befolkningen er utilfredse med, at der skal bygges et nyt nationalstadion, som kommer til at koste omkring 13 milliarder kroner.

Derudover bliver OL-logoet af designeren Kenjiro Sano stemplet som plagiat af et logo fra et belgisk teater, og der må laves et nyt.

* 2019

Chefen for Den Japanske Olympiske Komité, Tsunekazu Takeda, må gå af efter beskyldninger om korruption i forbindelse med tildelingen OL-værtskabet.

Det er et fund af betalinger for omkring 15 millioner kroner, op til og efter tildelingen af værtskabet, som Takeda ikke kan redegøre for.

Ydermere kræver IOC, at maratonruten til OL flyttes ud af Tokyo for at undgå byen værste sommerhede.

* Marts 2020

I marts aftaler IOC og de japanske OL-arrangører at udskyde OL til sommeren 2021 (med fastholde navnet Tokyo 2020) på grund af coronapandemien.

Daværende premierminister Shinzo Abe sår tvivl om, hvorvidt det overhovedet bliver muligt at afholde legene i 2021 med tanke på coronaudviklingen. IOC fastholder, at legene bliver afviklet.

* September 2020

Shinzo Abe går af som premierminister grundet helbredsmæssige årsager. Efterfølgeren, Yoshihide Suga, siger, at Japan er fast besluttet på at afholde det udsatte OL.

* December 2020

Kravene til coronaforanstaltninger og andre omkostninger grundet forsinkelse betyder, at der skal lægges cirka 17 milliarder kroner oveni budgettet.

Det bringer den samlede pris op på omkring 97 milliarder kroner, hvilket vil gøre legene til de dyreste i historien.

Arrangørerne kommer med de første meldinger om, hvordan man vil sørge for at legene afvikles coronasikkert. Det handler om løbende testning af atleter og begrænsninger på samvær.

* Januar 2021

Først Tokyo og senere andre dele af landet erklæres i undtagelsestilstand som følge af markant stigning i smittetallene.

Meningsmålinger viser nu, at 80 procent af den japanske befolkning ønsker, at OL enten skal udskydes igen eller aflyses helt. IOC og arrangøren holder dog fast, at OL skal gennemføres.

* Februar 2021

Japans OL-chef, Yoshiro Mori, kommer i skudlinjen for en kommentar om, at kvinder snakker for meget og derfor ikke egner sig til at være med i ledelser.

Det fører til, at han må trække sig efter kritik fra flere kanter blot seks måneder før den planlagt OL-start.

Kilde: Kilde: AFP
Powered by Labrador CMS