Her er togene aflyst
Man skal forberede sig på længere rejsetid
Opdateret klokken 13.39: DSB må også delaflyse InterCityLyn+ mellem Fredericia og Aarhus i begge retninger.
Der kører færre tog mellem Fredericia og Vejle i begge retninger fredag.
Alle regionaltog på strækningen mellem Fredericia og Aarhus er desuden aflyst.
Det oplyser DSB på deres hjemmeside.
Det skyldes fejl på skinnerne mellem Børkop og Fredericia. Togene kører kun i ét spor i øjeblikket.
Færre tog og længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus i begge retninger pga fejl på skinne.
— DSB (@omDSB) March 31, 2023
Alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus er aflyst .
Læs mere og hold dig opdateret her: https://t.co/Aqu0jilOFS
Tidshorisont ukendt
Hedensted betjenes af InterCity tog mod Aarhus og InterCityLyn tog fra Aarhus.
Brejning og Børkop betjenes af Togbusser. Men det har vist sig at være vanskeligt at skaffe Togbusser.
"Vi ved derfor ikke, hvornår de første kan være fremme," skriver DSB.
En foreløbig prognose lyder, at togene kører normalt igen klokken 18.