Her er rystende resultat af ny kontrol: Bilister nuppet på stribe
Politiet har i lige godt en måned været på jagt efter trafikanter, der brød loven.
Det danske politi har i perioden 29. november til 26. december haft travlt med at udføre julespritkontroller hver torsdag, fredag og lørdag samt søndag. Politiets store fokus har ikke alene været på alkohol, men også på narkotika og medicin.
I dette års kontrol er over 360 førere af biler sigtet for at have kørt spirituskørsel, mens 397 er sigtet for narkokørsel. Dertil kommer 78 trafikulykker, hvor man antager, at spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken, samt 23 ulykker hvor føreren mistænkes for narkokørsel.
Og disse tal vækker bekymring hos politiet, da der kun var 275 bilister, der var sigtet for spirituskørsel i samme kontrolperiode sidste år, mens antallet af narkokørsler var 180. Og i 2017 var antallet blot var 62 spiritusulykker og 11 ulykker, hvor man formodede at føreren var mistænkt for narkokørsel.
Fra 2007 til 2017 faldt antallet af sigtede spiritus bilister fra 11.700 til 5.600, men faldet er stoppet, da der er sket en stigning på seks procent i forhold til 2017.
Politiet vil fortsætte kontrol
Det er uden tvivl positivt, at antallet af uheld, hvor der er spiritus indblandet er faldet. Og det lader til, at selvom der er sket en stigning i antal sigtede spiritusbilister, så er der fortsat fald i antallet af ulykker set over hele året.
– Det fortsatte fald i uheldene tyder på, at politiets indsats har en positiv effekt, siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Men politiet vil ikke hvile på laurbærene. Tværtimod vil politiet blive ved med at lave løbende indsatser mod spiritus- og narkokørsel.