Her er Pytlicks hemmelighed
Selvfølgelig var landstræner Jan Pytlick en glad mand, da han søndag aften i Norges hovedstad Oslo for anden Golden League-turnering i træk havde ført sit kvindelandshold frem til en førsteplads.
Hermed blev der tanket masser af selvtillid, inden det søndag går løs ved EM i Ungarn og Kroatien. Der er ellers ikke meget, som Jan Pytlick det seneste år har haft at smile ad.
Gang på gang er han blevet voldsomt kritiseret for sine dispositioner på og uden for banen af både spillere, klubdirektører og mediernes håndboldkommentatorer. Et oplagt spørgsmål er derfor, om han på noget tidspunkt har overvejet at sige sit job op før kontraktens udløb næste år efter VM-slutrunden i Danmark.
Ifølge den ellers så meddelsomme landstræner er dette imidlertid en hemmelighed.
»Det ønsker jeg ikke at svare på,« lyder Jan Pytlicks kortfattede, men ikke benægtende svar.
Han erkender dog, at det ikke har været uproblematisk at være træner for kvindelandsholdet, selvom man skulle tro, at den vundne VM-bronzemedalje sidste år i Serbien ville have lukket munden på de værste kritikere.
»Bølgerne gik da på et tidspunkt højt. Men småkriser kan give ny energi. Min klare fornemmelse er, at både jeg og spillerne er godt videre,« siger Jan Pytlick.
Han er udmærket klar over, at hans tropper ved EM skal toppræstere, hvis ikke kritikken af ham skal blusse op igen.»Sådan er det at være landstræner,« siger Pytlick. Og han ved, hvad han taler om.
Den kommende slutrunde er hans 18. som landstræner siden debuten ved EM 1998 i Holland. Hermed tangerer han Marit Breivik, der før hun stoppede for få år siden med et lignende antal slutrunder på rekordlisten.
»Det er et helt vildt antal slutrunder, jeg efterhånden har deltaget i. Men jeg har nydt det hver eneste gang,« siger Jan Pytlick. Hvorvidt det lykkes at erobre sin syvende mesterskabs-medalje tør han ikke love, men det erklærede mål er på forhånd en medajle.
»Norske eksperter har efter weekendens Golden League-sejr udråbt os som guldfavoritter. Men sådan ser jeg ikke på tingene. Og slet ikke efter Bondes (Marianne Bonde, der er blevet skadet, red.) afbud. Foruden os selv er der vel syv hold, som kan vinde medalje.«
Pytlick har især et godt øje til Montenegro, Frankrig og Norge.
»De har været der før, og ved hvordan presset i de afgørende kampe skal håndteres.«
Før EM har den danske landstræner et bud på, hvem der bliver EMs største profiler.
»Ved VM i fjor spillede Maria Fisker en stor slutrunde. Det kan hun gøre igen. Men efter et hårdt kampprogram i Viborg er hun godt og grundigt slidt. Af de udenlandske profiler tror jeg, at kroaternes Andreas Penezic vil udnytte hjemmebanefordelen til at vise sig fra sin bedste side. Men også en spiller som Katarina Bulatovic tegner til at blive et stort aktiv for Montenegro.«
I hans EM-trup optræder 16 spillere, der vil have ikke færre end 12 danske ledere omkring sig.
»Det lyder af meget. Men i forhold til tidligere har vi nu også en læge (Morten Storgaard, red) og fysisk træner (Line Hougaard, red.) med. Deres tilstedeværelse betyder, at de forhold som spillerne har er optimale. Men foruden EM-medaljer, kan vi jo også allerede nu sikre os adgang til OL.«