Her er Mette F.'s maskuline regering

Kun otte kvinder i den nye regering

Offentliggjort Sidst opdateret

Statsminister Mette Frederiksen har netop præsenteret sin nye SVM-regering.

Og der er allerede lagt op til et rivegilde med feministerne, da kun otte af de i alt 23 ministre er kvinder.

Kun tre af Socialdemokratiets 11 ministre er kvinder.

Ud over Mette Frederiksen er det Pernille Rosenkrantz-Theil og Ane Halsboe-Jørgensen.

Både Astrid Krag og Trine Bramsen er blevet fyret.

Også Rasmus Prehn, der har haft svært ved at huske, hvem han spiser med på statens regning og som har haft svært ved at bedømme, hvornår han selv skal betale for mad og drikke, er blevet fyret.

Lars Løkke Rasmussen snupper posten som udenrigsminister, mens han blandt andre har hentet det tidligere Liberal Alliance-medlem Christina Egelund ind som minister.

Jakob Ellemann-Jensen bliver vicestatsminister og forsvarsminister.

Klimaet får en ekstra minister i de  nye regering.

REGERINGEN METTE FREDERIKSEN II

* Statsminister: Mette Frederiksen (S).

* Vicestatsminister og forsvarsminister: Jakob Ellemann-Jensen (V).

* Udenrigsminister: Lars Løkke Rasmussen (M).

* Finansminister: Nicolai Wammen (S).

* Økonomiminister: Troels Lund Poulsen (V).

* Indenrigs- og sundhedsminister: Sophie Løhde (V).

* Justitsminister: Peter Hummelgaard (S).

* Kulturminister: Jakob Engel-Schmidt (M).

* Erhvervsminister: Morten Bødskov (S).

* Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik: Dan Jørgensen (S).

* Miljøminister: Magnus Heunicke (S).

* Social- og boligminister: Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

* Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S).

* Børne- og undervisningsminister: Mattias Tesfaye (S).

* Udlændinge- og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S).

* Skatteminister: Jeppe Bruus (S).

* Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri: Jacob Jensen (V).

* Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde: Louise Schack Elholm (V).

* Transportminister: Thomas Danielsen (V).

* Uddannelses- og forskningsminister: Christina Egelund (M).

* Digitaliseringsminister og minister for ligestilling: Marie Bjerre (V).

* Ældreminister: Mette Kierkegaard (M).

* Klima-, energi- og forsyningsminister: Lars Aagaard (M).

Kilde: Ritzau

Den tidligere direktør for Dansk Energi, Lars Aagaard hentes ind ude fra som klimaminister, mens Dan Jørgensen bliver minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik.

Lars Løkke Rasmussen bliver udenrigsminister i den nye SVM-regering.
Lars Løkke Rasmussen bliver udenrigsminister i den nye SVM-regering.
Powered by Labrador CMS