Her er Klaus Riskærs nye scoring
Klaus Riskær Pedersen er blevet ramt af amors pile. Han er nu kæreste med en kvinde, der er 36 år yngre end ham selv.
Den 62-årige danske erhvervsmand Klaus Riskær Pedersen har fundet sig en ny kæreste.
Det skriver Kendte.dk.
Valget er faldet på den 36 år yngre Anna Pia Lykke Ring, der er 26 år og bor i Dragør.
Klaus Riskær Pedersen bekræfter forholdet over for Kendte.dk.
Han har dog ikke yderligere kommentarer til forholdet.
Far til fem
Klaus Riskær Pedersen har fem børn – fire sønner og en datter. Han har været gift to gange. Børnene har han sammen med tre forskellige kvinder.
I følge Se og Hør blev han den 25. juni farfar, da Riskærs ældste søn Frederik og svigerdatteren Jill blev forældre til Cornelius.
Klaus Riskær Pedersen blev senest far i 2014. Barnet fik han sammen med den dengang 29-årige Laura Petersen.
Klaus Riskær Pedersen havde allerede, da hun blev gravid, fortalt at de ikke længere var kærester. Men at han påtog sig faderrollen for barnet.
Erhvervsmanden har senest – i 2016 – investeret i i en virksomhed i Uruguay, der skal dyrke cannabis til medicinsk brug. Her skød han penge ind sammen med seks andre partnere.