Her er hemmelighederne kvinder ikke fortæller til mænd
Men som mænd måske burde vide.
Det siges, at kvinder taler om alt, men det er en sandhed med modifikationer. Hjemmesiden amerikanki.com har lavet en liste over ting, de fleste piger holder mund med, men som deres bedre halvdel måske burde vide.
1. Mænd skal tage initiativ
Det er ret vigtigt. Det virker som om, kvinder gerne vil tage styringen, men ofte vil de gerne have, at det er manden, der tager kontrollen. Det betyder nemlig, at han er interesseret og er opmærksom. Det behøver ikke være store ting – indkøb, lave mad eller bestille ferien. (og nej, kvinder, det betyder ikke at I skal fortælle ham, at han skal gøre det! Så er der jo ikke meget initiativ i det…)
2. Kvinder vil overraskes
Damerne elsker det – det er romantisk, at han har fantasi og viser, at han tænker på hende. Det behøver ikke være en stor gestus, en lille kærlig hilsen på køkkenbordet kan gøre en helt almindelig morgen fantastisk.
3. Kvinder bekymrer sig om andre kvinder
De vil sjældent indrømme det, men de fleste kvinder bekymrer sig for, om andre kvinder er tiltrukne af deres mænd. Det er simpelt: kvinder vil ofte have, hvad de ikke kan få. For en kvinde er der ikke noget værre end frygten for, at han bliver tiltrukket af en anden kvinde.
4. Kvinder sætter pris på drengetid
Kvinder kan sagtens forstå, at manden har brug for tid med drengene. Faktisk synes de fleste kvinder, at det er sundt og godt, når manden tager ud og spiller bold eller drikker øl med vennerne. Dog er det vigtigt, at drengetiden ikke tager al opmærksomheden fra hende.
5. Det er vigtigt for kvinder, at hans venner kan lide hende
Vennerne er vigtige for mændene, så kvinderne ved godt, at deres mening om dem tæller. Kvinder vil gerne vise vennerne, at de elsker deres mænd. Det kan også gøre, at man undgår visse konflikter, hvis vennerne er på hendes side.
6. Han skal være ærlig
Hvis hun ikke ser godt ud i den kjole, så sig det! Hun ved godt, hvordan hun ser ud. Vis din kvinde, at hun ser godt ud, selvom hun måske har taget lidt på. Vis, at du elsker hende uanset hvad. Hun vil sætte pris på din ærlige mening.