Her er dræbersneglens konkurrent: Sådan bekæmpes den

En plettet voldsnegl gør også skade i mange danske haver. Se her, hvordan du bekæmper den...

Voksne eksemplarer af plettet voldsnegl kan kendes på huset, der som regel har karakteristiske brede gulbrune og mørkebrune striber og gule markeringer i form af smalle, uensartede striber på tværs af de brede striber. Foto: Flickr.
Offentliggjort Sidst opdateret

Havesæsonen er i gang, og for mange byder forsommeren på havearbejde og forventninger om alskens dejlige afgrøder senere på sæsonen.

Og hvad er mere ærgerligt, end at se blade og blomster på havens planter blive spist af snegle?

Hidtil har haveejere været vant til at skulle holde dræbersneglene ude af bedene, men nu skal du også være opmærksom på plettet voldsnegl i din have.

Det skriver Haveselskabet i en pressemeddelelse:

– Plettet voldsnegl er ved at være spredt til de fleste egne af landet, men vi skal undgå, at den spredes endnu mere, for det er en invasiv art, der kan gøre stor skade. Jeg så den for første gang i min egen have sidste år, og her gik det især ud over den høje staude montbretia ’Lucifer’, som dræbersneglene går udenom, siger Inga C. Bach, der er fagredaktør hos Haveselskabet.

Især i 2017 fik rådgivningen hos Haveselskabet for alvor indberetninger fra folk, der havde fået plettet voldsnegl i haven:

– Det har et bredt spisekort. Den spiser blandt andet blade på lindetræer. Plettet voldsnegl er ikke så meget på jorden som dræbersneglen. Den kravler med sit hus op i træer og så videre. Og her kan haveejere jo ikke bruge sneglegift, fortæller Inga C. Bach til Newsbreak.dk.

Hvorfor er plettet voldsnegl et problem?

Plettet voldsnegl er en spiselig snegl, der blev indført og udsat på Christianshavns Vold for over 100 år siden. Siden er den blevet spredt til det meste af landet. Dels som følge af udsætning, dels som “blind passager”.

I årevis har plettet voldsnegl levet sit stille liv i Danmark uden at gøre synderlig skade. Men i de seneste år har mange haveejere oplevet, at den har indtaget deres have. Det anbefales at bekæmpe den, for ligesom dræbersneglen foretrækker plettet voldsnegl grønt plantemateriale – ja, nærmest alt det, der gror i køkken- og prydhaver – og så har vi balladen.

Sådan bekæmper du plettet voldsnegl

Det allervigtigste råd, når det handler om at begrænse antallet af voldsnegle, er ifølge Inga C. Bach, at man indsamler dem, før de bliver gamle nok til at lægge æg.

Plettet voldsnegl bliver først kønsmoden i sit andet leveår. Voksne voldsnegle kendes på, at huset har 4-5 vindinger og en lidt tilbagebøjet munding.

– Lær de karakteristiske mønstre på huset at kende, så du kan indsamle de unge voldsnegle uden at fjerne uskadelige sneglearter fra haven, siger Inga C. Bach.

De indsamlede voldsnegle kan aflives ved at skære dem over eller ved at knuse dem. Det skal gøres så grundigt, at de dør omgående. De kan også samles i en spand og overhældes med kogende vand.

Sådan genkender du plettet voldsnegl

Plettet voldsnegl har en række karakteristiske kendetegn:

Den er mindre end vinbjergsneglen, men større end fx lundsnegl, som er meget almindelig. Huset på en voksen voldsnegl er cirka 20-35 mm højt og 25-40 mm bredt.

Huset har som regel karakteristiske brede gulbrune og mørkebrune striber og gule markeringer i form af smalle, uensartede striber på tværs af de brede striber.

Overfladen på huset føles ujævn.

Huset på helt unge snegle er næsten gennemsigtigt, men det begynder hurtigt at tage farve. Man finder dem ofte i flok oppe i vegetationen, hvor de æder af bladene.

Kilde: Haveselskabet.

Den plettede voldsnegl blev første gang udsat i Danmark i 1890 på Christianshavns Vold. Deraf navnet som altså ikke har noget med hverken vold og dræber at gøre.

Powered by Labrador CMS