Her er den nye leder-duo

Martin Lidegaard tager over efter Sofie Carsten Nielsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Næsten som ventet blev Martin Lidegaard for kort tid siden præsenteret som leder af Radikale Venstres folketingsgruppe på Christiansborg.

Og heller ikke overraskende blev Samira Nawa udråbt til næstformand.

Seks af De Radikales syv folketingsmedlemmer havde brugt torsdagen til at stikke hovederne sammen og fordele posterne.

Kun den detroniserede partileder, Sofie Carsten Nielsen, var ikke til stede ved præsentationen.

Danse-sag fyldte ikke

Ekstra Bladet spurgte flere gange til, om den gamle sag, hvor Lidegaard angiveligt var kommet for tæt på et kvindeligt medlem under en dans, havde spillet nogen rolle i dagens drøftelser.

- Den sag er der ikke nogen, der ønsker at rippe op i - den har slet ikke fyldt noget eller været nævnt i dag, sagde Martin Lidegaard.

På Twitter lykønsker Sofie Carsten Nielsen den nye ledelse.

Her er De Radikales nye ledelse på Christiansborg.
Her er De Radikales nye ledelse på Christiansborg.

 

 

Powered by Labrador CMS