Her er den mest utroværdige faggruppe
Igen i år er det politikerne, der skraber bunden i troværdighedsanalysen fra Radius CPH.
26 faggrupper er en del af troværdighedsanalysen lavet af Radius CPH. De er her blevet rangeret, efter hvilken der er mest troværdighed.
Ifølge danskerne er det klart faggruppen, der befinder sig på Christiansborg og i diverse byrådssale landet over, der er mindst troværdige. Det fremgår af rapporten fra Radius CPH, der har fået data fra Epinions Danmarkspanel.
I galleriet ovenfor kan du se de fem mest utroværdige faggrupper.
Politikerlede
Med bundkarakter befinder landets repræsentanter for danskerne nemlig politikerne. Det viser sig dog, at danskerne ikke finder dem særligt troværdige.
En særskilt måling under årets valgkamp viste, at der er mulighed for fremgang for politikerne.
Danskerne mener, at politikernes troværdighed stiger, når de er i direkte kontakt med deres vælger, og når de rent faktisk taler politik, fremfor at tale om taktik og forsøge at undvige spørgsmål i større interviews.
Hold, hvad I lover
Det er også noget af det, som Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner og bestyrelsesformand i Radius CPH, mener, at politikerne skal holde fast i, hvis de vil have at deres troværdighed til at stige.
Artiklen fortsætter efter videoen
– Politikerne bør fastholde den nære kontakt med danskerne, tale et klart politisk sprog og så i øvrigt holde, hvad de lover – og erkende, hvis de begår fejl, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:
– De skal droppe de ultimative krav, da danskerne godt ved, at de alligevel ikke holder, og derfor bliver de et problem for troværdigheden på lang sigt. I sidste ende handler troværdighed ikke om at imponere med vilde resultater, men om at vise, at man kan leve op til det, man lover.