Her er den bedste varmeløsning til huset
Træpiller og varmepumper er de bedste løsninger, hvis du ønske at opnå den billigste og mest miljøvenlige varmeløsning til dit hus.
Mens vinterkulden presser sig på herhjemme, kører radiatorerne, oliefyrene og varmepumperne på højtryk rundt om i landet.
Varme er dog ikke billigt, og prisen varierer meget, alt efter hvilken varmeløsning ens hus har.
Boligejernes Videnscenter, Bolius, har lavet en gennemgang af de gennemsnitlige priser på forskellige varmeløsninger på baggrund af statistikker fra december 2016.
Her skiller især to løsninger sig ud, fortæller Tue Patursson, der er fagekspert med speciale i energirenovering hos Bolius. Det er træpillefyret og varmepumper, som begge er effektive og miljøbevidste løsninger.
Begrænsninger
Træpillefyret har dog et par begrænsninger, man som husejer skal være opmærksom på.
– Man bliver nødt til at tage udgangspunkt i sit eget hus. Træpillerne er rigtig billige, men det kræver meget plads at have et træpillefyr. Det kræver faktisk et ni kvadratmeter stort rum, som skal specialindrettes. Du kan også have et mindre rum, men så skal du have træpillerne til at stå et andet sted, siger Tue Patursson.
Et træpillefyr kræver også mere vedligeholdelse end andre løsninger, selv om det både er en rigtig god løsning økonomisk og miljømæssigt.
Samme problematikker er der ikke ved varmepumperne, som ifølge Tue Patursson er fremtiden. I dag bruger mange sommerhuse de såkaldte luft-til-luft-varmepumper, men senest er der også kommet luft-til-vand-varmepumper.
Her bliver luften udefra lavet om til et vandbårent system, som kan bruges i radiatorer og gulvarme.
– Den er relativ nem at installere, men det afhænger selvfølgelig også af, hvilket system man har i forvejen. Har man elvarme i ens hus, skal man lægge vandrør rundt i hele huset. Men så får man også sat et system op, der kan varme hele huset op, siger han.
Udtjent fyr
Energistyrelsen er også glade for løsningen med varmepumper, da de er strømbaserede og derfor udnytter de stigende mængder vindstrøm, der kommer ind i pumperne i disse år.
Har ens hus til gengæld et gammelt oliefyr, skal man som husejer ikke fortvivle og uden videre skifte til en anden løsning, fortæller specialkonsulent i Energistyrelsen Troels Hartung.
– Vi plejer at sige, at man først bør skifte sit oliefyr, når det er udtjent. Er det stadig velfungerende, kan man lige så godt få de sidste år ud af det, hvis det er økonomisk fordelagtig, siger han.
Er der også mulighed for fjernvarme i ens nærområde, er det ifølge Troels Hartung typisk den bedste løsning. Alligevel råder han altid folk til at forhøre sig hos en fagmand, inden man vælger sin fremtidige varmeløsning.
Det koster de forskellige opvarmningsformer:
Prissammenligningen er lavet ud fra statistikker fra december 2016. Udregningerne er baseret på en gennemsnitlig energipris for de 428 fjernvarmeværker og dækker over et standard parcelhus fra 1960’erne/1970’erne.
Tallene er: Anskaffelsespris – Årlig varmeudgift – Varmeudgift på 10 år.
– Fjernvarme: 40.000-100.000 kroner – 13.852 kroner – 178.520-238.520 kroner.
– Gammelt oliefyr: Ikke muligt – 24.200 kroner – 260.000 kroner.
– Nyt oliefyr: 35.000-50.000 kroner – 18.800 kroner – 223.000-238.000 kroner.
– Træpillefyr: Fra 35.000 kroner – 8460-9575 kroner (inkl. 1400 kroner i el) – 119.600-130.750 kroner.
– Varmepumpe (luft til vand): 80.000-110.000 kroner – 12.825 kroner – 208.255-238.255 kroner.
Læs mere om prissammenligningen på Bolius.dk.
/ritzau/FOKUS