Her er de tre gode mobilspil til 0 kroner

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du er gået død i klassikerne som Angry Birds og Wordfeud og derfor mangler inspiration til, hvad du skal underholde dig selv med på telefonen, kan du med fordel læse med her.

Telia har nemlig samlet tre gode mobilspil til 0 kroner, så du kan gøre mobilen klar til ferien eller togturen.

Fallout Shelter

Fallout Shelter er et spin-off spil fra folkene bag Fallout-serien, som foregår i en post-apokalyptisk verden skabt af atomsprængninger, som presser mennesker til at leve i bunkere, kaldet ”Vaults”. Som spiller skal du bygge og drive din egen ”vault”, hvor mennesker søger hen for at overleve. De overlevende har brug for strøm, mad og vand, og det er dit job at bygge de rigtige rum og holde den rette balance.

Fra tid til anden vil din ”vault” (bunker) blive ramt af ulykker som fx skadedyr, ildebrande eller angreb fra fjendtlige overlevende, og det er så dit job at håndtere situationerne og holde dine beboere glade – og ikke mindst i live.

Det gør du ved at sætte de rigtige folk på opgaven og give dem passende udstyr, så de kan klare sig.

Spider-Man Unlimited

Hvis du er fan af spil som ”Subway Surfers” og ”Temple Run”, vil du elske Spider-Man Unlimited. Her skal du tænke hurtigt, når du i hæsblæsende tempo skal navigere fra hustag til hustag, alt imens du samler point og nedkæmper fjender.

Grafikken er holdt i klassiske tegneseriestil men naturligvis med en tredje dimension tilføjet. Efterhånden som man når længere i spillet, får man også mulighed for at spille med andre spiderman-figurer.

iOSAndroid

Asphalt 8: Airborne

Hvis du elsker biler og er til fart over feltet, kender du måske allerede ”Asphalt”-serien. Det nyeste skud på stammen hedder ”Asphalt 8: Airborne” og er bestemt et besøg værd.

iOSAndroid

Powered by Labrador CMS