Her er de ti hyppigste årsager til, at vi danskere dør
Tre sygdomme tegner sig for næsten halvdelen af samtlige dødsfald i Danmark - se de ti hyppigste årsager til, at vi danskere dør, i galleriet her under.

Døden skal jo have en årsag, men rigtig mange dødsfald i Danmark har den samme. Det viser tal fra Dødsårsagsregistret, hvor Sundhedsstyrelsen indsamler alle oplysninger om dødsfald i Danmark og dermed registrerer årsager til, at vi dør.
I 2015 døde 52.225 personer i Danmark. Af dem tegner tre sygdomme sig for næsten halvdelen af de mange dødsfald.
Tallene viser også, at det, de færreste døde af i 2015, var drab og overfald. I denne kategori er der registreret 33 dødsfald i 2015.
Årsager til at vi dør samles
Sundhedsdatastyrelsen samler oplysninger om alle dødsfald i Dødsårsagsregisteret, som blandt andet bliver brugt i forbindelse med forskning, analyse og overvågning af danskernes sundhed.
Når en person dør i Danmark, foretager en læge et ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, som rummer en række oplysninger om dødsfaldet. Disse oplysninger ender kort fortalt hos Sundhedsdatastyrelsen og danner basis for Dødsårsagsregisteret (DAR).
Data fra Dødsårsagsregisterets bliver eksempelvis brugt til statistik i såvel nationale som internationale analyser og har derfor stor betydning i forbindelse med forskning og overvågning af sundheden.