Her er de helt nye skilsmisseregler: Hensyn til barnet er vigtigst

Hensyn til børn over voksne.

Børne- og socialminister Mai Mercado (C) samt Trine Torp (F) (tv.), Carolina Magdalene Maier (Å), Orla Østerby (C), Pernille Rosenkrantz-Theil (A), Carl Holst (V), Karin Nødgaard (O) og Laura Lindahl (I), da en ny politisk skilsmisseaftale bliver offentliggjort, da resultatet af et møde om et nyt familieretligt system bliver præsenteret tirsdag den 27. marts 2018. Foto: Ritzau Scanpix/Philip Davali
Offentliggjort Sidst opdateret

Hensynet til barnet vejer tungere end hensynet til forældrene i den nye skilsmisseaftale, som samtlige Folketingets partier fremlægger tirsdag.

Derfor er jurister byttet ud med børnepsykologisk fagpersonale. Tiltagene i den nye aftale skal samlet set vægte barnets tarv højere end forældrenes konflikt.

Samtidig genindføres en variant af det, der tidligere hed separation. Det sker i form af en såkaldt refleksionsperiode på tre måneder, før par med børn kan blive skilt. En anden nyskabelse er ligeværdigt forældreskab.

Enige forældre kan ved skilsmisse dele barnets bopæl mellem sig, så barnet har bopæl hos dem begge. Den nye aftale åbner også for, at forældrene kan dele børne- og ungeydelsen.

– Vi er blevet enige om et nyt familieretligt system, som i højere grad tager højde for børnenes behov. Jo mere enighed, der er mellem forældre, der skal skilles, jo flere muligheder vil der være, siger børne- og socialminister, Mai Mercado (K), ved præsentationen af aftalen.

Børn må ikke komme i klemme

Liberal Alliance har under forhandlingerne været modstandere af idéen om at genindføre en obligatorisk tænketid for forældre, der vil skilles. Men regeringspartiet er med aftalen gået med på et kompromis.

– Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at det ikke er vores kop te. Men vi mener, at det er afgørende, at vi får et nyt system til gavn for de børn, der kommer i klemme. Det her er kompromisset, siger familieordfører Laura Lindahl (LA).

Dansk Folkeparti glæder sig omvendt over refleksionsperioden. Partiet foreslog oprindeligt en separationsperiode på seks måneder for forældrepar, der ville skilles.

– Tid til eftertanke er vigtigt. Det er aldrig skadeligt, at tænke sig om. Hverken for forældrene eller børnene, siger børneordfører Pernille Bendixen (DF).

Lovforslaget fremsættes til efteråret og ventes at træde i kraft 1. april 2019.

Glædeligt

Red Barnet betragter i en pressemeddelelse det som særligt positivt, at det nye system vil vægte barnets ret til trivsel og beskyttelse over alle andre hensyn.

– Det er meget positivt, at man fremadrettet vil have fokus på hurtigt at identificere de skilsmisser, der kan være særligt belastende for de involverede børn, og at man i det hele taget vil tilpasse indsatsen til den enkelte familie og det enkelte barn, siger Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

Helt generelt er organisationen meget positiv.

Forslag til ny skilsmisselov

Lovforslaget fremsættes til efteråret og ventes at træde i kraft 1. april 2019.

Her får du et overblik over de forskellige punkter i den politiske aftale:

* Der laves en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, der sikrer, at barnet vægtes over andet ved skilsmisser. Tiltagene i den nye aftale vægter derfor barnets tarv højest.

* En særlig børneenhed oprettes derfor til at tage hånd om barnet, så det altid har en voksen at snakke med, og det inddrages i processen så tidligt som muligt.

* Tidligere er skilsmissesagerne blevet behandlet i Statsforvaltningen og i byretten. Nu laves et nyt system.

* Den ene del af det nye system er Familieretshuset, som er en administrativ myndighed, der skal screene alle sager og visitere til det rigtige sagsforløb.

* Tre spor laves, så den enkelte families behov mødes på den rigtige måde:

Det grønne til enkle sager, hvor der er begrænset behov for, at myndighederne involveres. Det gule til familier, som har behov for hjælp til at dæmpe en konflikt, og det røde, hvor der er behov for omfattende involvering af myndighederne for at sikre barnets trivsel.

* Samarbejdet med det Familieretshuset og det sociale system skal være en tæt koordineret indsats.

* Det andet nye er Familieretten, der kommer til at ligge under byretterne. Her træffer dommer afgørelses i komplekse sager for eksempel om vold.

* Denne ret skal behandle de sager, hvor den ene forælder ikke vil efterleve myndighederne afgørelser.

* Der indføres en refleksionsperiode ved skilsmisser, så ægtefæller med børn først kan blive skilt efter tre måneder. I perioden tilbydes forældre og barn rådgivning.

* De direkte skilsmissegrunde – for eksempel vold – vil være i et andet system. Disse ægtefæller vil derfor ikke blive omfattet af en refleksionsperiode.

* Et ligeværdigt forældreskab indføres. Det betyder, at enige forældre fremover kan dele barnets bopæl mellem sig. Disse vil modtage halvdelen af børne- og ungeydelser hver.

* Lovforslaget fremsættes i efteråret 2018 og det nye system træder i kraft 1. april 2019.

* Systemet skal løbende overvåges, og der foretages en samlet evaluering efter fire år.

Kilde: Børne- og Socialministeriet.

– Det er bare helt og aldeles afgørende, at det nye system nu får tilført de nødvendige ressourcer og tværfaglige kompetencer. Familierne skal mødes af fagfolk, der har grundig viden om børns reaktioner og de psykologiske mekanismer, der ofte er på spil mellem forældrene i en skilsmisse. Dette gælder i høj grad også i de sager, der ender for en domstol. En juridisk afgørelse får ikke nødvendigvis forældre til at samarbejde og kommunikere bedre. Det er også vigtigt at efterbehandle og støtte forældrene til at forstå og håndtere deres konflikt, så barnet ikke efterlades i en fortsat kamp, siger Lindholm.

Powered by Labrador CMS