Her er de 10 bedste 80’er albums
Irske U2's album "The Joshua Tree" er under en afstemning lavet af BBC kåret som det bedste album i 1980'erne.
Albummet “The Joshua Tree” fra 1987 er kåret af lytterne på radiostationen BBC2 som det bedste album i 1980’erne.
Det var det irske band U2, der lavede “The Joshua Tree”.
(I galleriet over artiklen kan du se de 10 albums, lytterne har stemt ind. Enig eller uenig med deres dom?).
Listen over de ti bedste album – ifølge BBC2’s lyttere – er lavet i forbindelse med Den Nationale Album Dag, som briterne ifølge BBC markerer lørdag.
“The Joshua Tree” er skrevet under den kolde krig, og det skal afspejle to sider af den amerikanske drøm i Reagan-årene.
– Og det føles som om, at vi på en måde er tilbage dertil. Politik er stadig meget polariseret, siger U2-guitaristen The Edge til BBC efter at have hørt om førstepladsen.
– Vi har haft et stort privilegium med “Joshua Tree”, som vi har spillet live over hele verden i de senere år. Det er næsten som om, at albummet slutter en cirkel, tilføjer han.
– Vi er glade for, at folk stadig knytter sig til disse sange, nat efter nat, år efter år.
Nogle af de sange er “With Or Without You” og “Where The Streets Have No Name”
BBC skriver i øvrigt også, at albummet var tæt på at have heddet “The Two Americas” eller “Desert Songs”.