Her er Danmarks mest sexede by
Randers er mere end bare regnskov og Elvis museum. Den østjyske by topper nemlig listen som Danmarks mest sexede by i 2015
En ny undersøgelse baseret på data fra de seneste 100.000 ordrer i Danmarks største sexshop sinful.dk afslører hvor i landet, der købes mest sexlegetøj. Ved at sammenligne omsætningen for hvert af landets postnumre med antallet af indbyggere i området, har sinful.dk kortlagt danskernes frække indkøbsvaner anno 2015.
Konklusionen viser, at Randers er mere end bare regnskov og Elvis museum. Den østjyske by topper nemlig listen som Danmarks mest sexede by i 2015. Undersøgelsen blev første gang lavet i 2014, og da var Randers blot nummer 14.
– Danskerne er generelt vilde med sexlegetøj, men der er alligevel markante forskelle rundt om i byerne. Det synes vi er interessant. I år har vi set en stor stigning i efterspørgslen på sexlegetøj i Randers, hvilket indikerer, at man ikke er bange for at eksperimentere og prøve nye ting i dobbeltsengen i Randers, udtaler Mathilde Mackowski, der er en af stifterne af sinful.dk.
Den lille by Jordrup ved Kolding er nummer to på listen.
Tjek din by på sex-kortet
Sexkortet fungerer som et interaktivt ”heat map”, hvor byerne er farvelagt efter hvor meget sexlegetøj indbyggerne køber i forhold til landsgennemsnittet. Jo mørkere rød en by er, desto mere sexlegetøj køber byens beboere.
Du kan se hvor glad din by er for sexlegetøj ved at besøge kortet her.
Mørkest er kortet over Randers, hvor borgerne ifølge undersøgelsen køber 2,09 gange mere sexlegetøj end landsgennemsnittet. Dermed får Randers førstepladsen efterfulgt af Jordrup og Rømø. Hos sidste års vinder Ugerløse, er der stadig masser af frække aktiviteter, selvom de falder en smule tilbage til en plads som nummer 4 på sexkortet anno 2015.
Årets absolutte højdespringer er sjællandske Eskebjerg, som er gået fra en placering i 2014 som nummer 532 og nu er landet på en flot 27. plads. Den mindst sexede by i Danmark er ifølge undersøgelsen fynske Marslev, hvor de med en score på 0,25 kun køber en fjerdedel af landsgennemsnittet. Sammenligner man med Randers, svarer det til at hver gang Marslev køber 1 dildo, køber Randers 8 dildoer.