Her er dagens smittetal

SSI melder ud om det seneste døgn

Nu er der nye tal fra Statens Seruminstitut
Offentliggjort Sidst opdateret

Antallet af nye smittede er lørdag faldet med otte personer. Fredag lød tallet på 1270 ny smittede. 

En person er død med virusset.

Samtidig er 38 flere indlagt, og dermed er det samlede antal indlagte steget til 156 patienter på de danske sygehuse.

Andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er på 1,53.

Forvent dette

- Vi går henimod et efterår og en vinter, hvor vi nok skal forvente over 1000 nye coronatilfælde hver dag - og som konsekvens af det også en stigning i antallet af indlagte.

Det siger professor og overlæge Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital, på baggrund af lørdagens smittetal.

- Normalt vil vi ikke blive presset af det nuværende antal indlagte, men i en situation, hvor vi mangler hænder, så er vi under et stigende pres.

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

Powered by Labrador CMS