Her er både tobenede og firbenede livreddere

På stranden tæt ved Rom finder man et særligt hold af livreddere.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Danmark kender vi de rød- og hvidstribede tårne på stranden, hvor livredderne hører til. Her er det mestendels mænd eller kvinder, der huserer strandene for at hjælpe nødstedte.

Men på en strand i nærheden af Rom i Italien er livredderne absolut nogle, man lægger mærke til.

For det første består holdet udelukkende af kvinder. For det andet så er der også firbenede livreddere med på holdet.

I Riva Dei Tarquini kan man nemlig blive reddet af en hund, hvis man får problemer i vandet.

Nær byen ligger en særlig skole, som hundene går på. En skole hvor hundene lærer at redde liv i vandet.

Når eleverne ved Italian School of Rescue Dogs træner, foregår det på stranden i Riva Dei Tarquini.

Her kan badende gæster få et blik af det særlige livredderhold, der patruljerer stranden.

Udstyret med deres egen redningsvest, der er designet specielt til hunde, drøner de firbenede i vandet sammen med deres tobenede makker, når der nogen, der har brug for deres hjælp.

Se hvordan det i praksis foregår i galleriet ovenfor.

Powered by Labrador CMS