Her er årsagerne til kroppens mange lyde

Når kroppen kommer med lyde, er det et udtryk for, at der kan være problemer med noget.

Kroppen kan sige mange lyde, og årsagerne er forskellige. Nogle kan gemme på mere alvorlige årsager. KLIK VIDERE OG SE FLERE. Foto: Panthermedia/ Ritzau Scanpix/ Arkiv
Kroppen kan sige mange lyde, og årsagerne er forskellige. Nogle kan gemme på mere alvorlige årsager. KLIK VIDERE OG SE FLERE. Foto: Panthermedia/ Ritzau Scanpix/ Arkiv
Offentliggjort Sidst opdateret

Når du gaber, hører du måske din kæbe knække. Når du sætter dig ved middagsbordet, hører du maven rumle.

Der findes et hav af situationer, hvor din krop giver en eller flere lyde fra sig. Men det er ikke altid, at de er ligeså lette at gennemskue, som når maven rumler, fordi du er sulten.

Desuden kan kroppens lyde også indikere, om der er noget galt.

Det skriver Daily Mail.

Kroppen gurgler

Hører du en gurglen fra kroppen, er det oftest i forbindelse med, at du spiser eller drikker.

Når vi spiser, skal det passere en snirklet vej gennem kroppen, og det forsøger kroppen at hjælpe på vej, hvilket får gastro-intestinale sammentrækninger til at ske. Det er faktisk årsagen til, at kroppen giver lyde fra sig.

Det sker både ved indtag af føde og drikkevarer, men også når man skal af med tarmluft.

Men den gurglende lyd kan også høres, når kroppen viser tegn på, at den er sulten. Det er faktisk hjernen, der sender signaler til maven om, at den skal være klar til at spise.

I den sammenhæng er det helt praktisk de syreholdige væsker, der produceres for at nedbryde mad, som blandes med luften i en tom mave.

Når der er tale om gurglen, så er det vigtigt at holde øje med, om der er andre symptomer som oppustethed, mavesmerter eller ændringer i afføringen, da det kan indikere mave-tarm-sygdomme.

Ringen for ørerne

Hvis du hører ringen eller en brummen for ørerne, skal du vide, at det er meget almindeligt.

Omkring syv millioner mennesker oplever en form for tinnitus, der enten er en vedholdende brummen eller ringen for ørerne. Desuden bliver det med alderen mere typisk.

Nogle gange sker det som følge af hørelsestab, men hos andre kan tinnitus komme uden forvarsel.

Lydene er et udtryk for, at din hjerne laver en form for baggrundslyde, ligesom når tv’et skratter, forklarer professor Simon Lloyd, der er øre-, næse- og halslæge.

Generelt er det dog ikke noget, man bør bekymre sig særligt meget over, så længe der er tale om en brummen eller en ringen for ørerne.

Til gengæld bør man være bekymret, hvis lyden er mere rytmisk, så den lyder som hjerteslag. Det anbefales, at man søger egen læge, hvis man oplever den type lyde.

Næsen fløjter

Når du lægger dig i sengen om aftenen, og alt er stille, hører du måske en sagte fløjten, der komme fra din egen næse. Særligt når du er forkølet, bliver den fremtrædende.

Det skyldes, at der ophobes slim, som gør, at luftstrømmen gennem næsen ikke er ensartet.

Men det kan også stamme fra noget mere alvorligt.

Den fløjtende lyd kan også forekomme, hvis man har en rift i septum. Det kan enten være som følge af en ulykke, operation, infektion eller overforbrug af næsespray.

Hvis det er tilfældet, er det fornuftigt at kontakte lægen, da der kan være forskellige behandlingsmuligheder, hvor det i yderste tilfælde kræver en protese at dæmme op for riften eller en operation.

Et højt bang

Hvis du oplever et højt bang, kan du lide af, hvad der på engelsk hedder Exploding Head Syndrom (eksploderende hoved syndrom red.), EHS, som ofte opstår i forbindelse med migræne.

Det omtales som værende en abnorm opfattelse af lyd.

Selv om det ofte sker i forbindelse med migræne, så er der en række teorier om, hvad EHS egentlig er. Det er alt fra mindre anfald over stress til en lyd, der sker, når man bevæger ørerne.

Man bør dog ikke bekymre sig om det høje bang, hvis man oplever det. Kun i forbindelse med en meget voldsom hovedpine, der ikke reduceres efter halvanden time eller indtag af medicin, er det bekymrende.

Hvis det er tilfældet, skal man søge akut hjælp, da det kan være tegn på en blødning i hjernen.

Kroppen knækker

De fleste har formentlig oplevet, at kroppen giver et knæk fra sig, når man – måske på sine ældre dage – skal bevæge sig. Det kan være skulderen, der giver lyd fra sig, når man rækker ud efter noget, eller knæene, der knækker, når man rejser sig fra sofaen.

Heldigvis er det meget naturligt. Man skal anse leddene for at være som hængsler, der kan have brug for smørelse.

Kroppen siger knæk-lyde, når kroppens naturlige smørelse omkring leddene ophører, så dannes der luftbobler, som sprænger, og deraf kommer lyden.

Man bør kun bekymre sig om det, hvis det sker, hver gang du bevæger dig, og det gør ondt, bør man gå til lægen.

Kæben klikker

Flere oplever, at kæben klikker eller knækker, når de skal åbne munden højt op for eksempel i forbindelse med et gab.

Oftest er det et udtryk for, at kæben på en eller anden måde er røget ud af dets plads. Når man åbner munden igen, opstår lyden, når kæben hopper tilbage på dets rette plads.

Hvis man har store problemer med det, er der flere muligheder, der kan være en hjælp.

Det inkluderer blandt andet en tandbeskytter eller bideskinne. Men det kan også afhjælpes ved, at man træner musklerne omkring kæben, der godt kan blive trætte, hvis man eksempelvis har tygget meget i løbet af en dag.

Giver kæben større problemer, så er det nødvendigt at tage fat i en fagperson, for så kan det kræve en mindre operation.

Powered by Labrador CMS