Her er årsagen til døds-eksplosion i hus
Sydøstjyllands Politi frigiver nu oplysninger om årsagen til den voldsomme eksplosion, der har kostet en kvinde livet.
Den voldsomme og fatale villa-eksplosion i byen Stjær, der kostede den 87-årige kvindelige beboer livet, er nu efterforsket. Og dermed er Sydøstjyllands Politi kommet til en foreløbig konklusion.
– Vi har konstateret, der var en læk i et gasrør, siger Andreas Bryld Hansen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.
Selv hullet i røret var ude ved vejen, men gassen sivede ind i krybekælderen under huset, hvor det hobede sig op og på samme tid blandede sig med ilt.
– Så skal der ikke så meget til, det kan være en kontakt, der tændes for eksempel, siger Andreas Bryld Hansen.
Det utætte gasrør er i mellemtiden blevet sikret, så der ikke opstår endnu en eksplosion.
Eksplosionen skete på Kollens Møllevej 29. september.
Husets beboer død i eksplosionen
Der var næsten for starten mistanke om, at huset kvindelige beboer kunne befinde sig under murbrokkerne, og man rekvirerede derfor redningshunde for at hjælpe med at finde kvinden.
Hun blev fundet død under murbrokkerne i løbet af natten mellem torsdag og fredag.
Eksplosionen var så kraftig, at udover selve villaen, der sprang i luften, fik også omkringliggende huse skader – blandt andre fik en grill-bar overfor trykket ruden ind.
Derudover blev murbrokker og andre materialer spredt over et større område, blandt andet faldt flere ting ned på en nærliggende børnehaves legeplads – dog uden får åbningstiden.
Endelig rapport på trapperne
Det er Sydøstjyllands Politi, Sikringsstyrelsen og Kriminalteknisk Afdeling, der har stået for efterforskningen af gaseksplosionen, oplyser Andreas Bryld Hansen.
Bliver der draget nogen til ansvar for eksplosionen?
– Det kan jeg slet ikke svare på. Nu skal vi først finde ud af, hvor hullet stammer fra, siger vicepolitiinspektøren.
Det forventes, at en endelig rapport vil ligge klar om cirka en uge.