Annonce
Her ender de værste sager
Antallet af sexchikanesager, der når landets domstole, ligger på omkring én om året. De værste sager bliver gemt i forlig og personalesager på arbejdspladsen.
Citathistorie: Fagbladet 3F.
Bølgen af sexchikane og sexisme-sager, der skyller over landet for tiden, bliver større og større.
Men ser man nærmere på, hvor mange af sexchikane-sagerne, der rent faktisk ender for landets domstole, er antallet nærmest lig nul.
Annonce
Det viser nye tal fra landets domstole, som professor og ligestillingsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet har trukket for Fagbladet 3F.
Her fremgår det, at der over de seneste 10 år har været i alt 12 sager for en domstol. Altså i gennemsnit bare lidt over en enkelt sag om året.
I otte af de 12 sager har offeret fået medhold.
Annonce
Ifølge Anette Borchorst, der er en af landets førende forskere inden for sexchikane, er det et tydeligt tegn på, hvordan sexchikane indtil nu er blevet anset i det danske samfund.
– Når kvinder anmelder sexchikane på deres arbejdsplads, er det meget få sager, der ender med at komme for en dommer. De der får medhold, får beskedne godtgørelser, der er langt mindre end ved andre brud på ligebehandlingsloven, siger hun.
33.000 kroner i godtgørelse
Godtgørelsen for en sexchikanesag ligger på 33.000 kroner.
– Det er jo ikke meget, når flertallet af kvinderne, der anmelder sexchikane meget ofte mister jobbet og måske må skifte branche på grund af det, de har oplevet. Samtidig skal de se deres privatliv udstillet og besvare nogle rigtig trælse spørgsmål, hvor de bliver udspurgt om de ikke selv er ude om det, der er sket. Det er meget belastende for de krænkede at gå igennem en retssag, siger Anette Borchorst.
Ifølge forskeren er en del af problemet, at de værste sager aldrig når frem til en dommer.
I stedet ender mange sager som forlig mellem offeret og arbejdsgiver. Og når det sker, bliver sexchikanen til en personalesag.
– Forligene har ofte en fortrolighedsklausul. Og så hører offentligheden ikke om dem. Derfor ser det ud til, at der ikke er særlig mange sager om sexchikane på de danske arbejdspladser. Eller at sagerne ikke er særligt alvorlige, siger Anette Borchorst.
– Men det er de. De mest alvorlige sexchikane-sager ender ofte som forlig, siger hun.
Ser kun toppen af isbjerget
Hos fagforeningen HK arbejder Mina Bernardini som teamleder for arbejdsskader og ansættelsesretssager i HK’s juridiske afdeling.
Her ser de ifølge hende kun “toppen af isbjerget”. Alligevel oplever hun, at flere sager om sexchikane ender i afdelingen.
Ifølge Mina Bernardini er udfordringen for fagforeningerne, at de skal passe på deres medlemmers interesse. Og skal man gøre det, betyder det også, at ofrene får mere ud af at gå uden om retssystemet.
– Det er ikke et mål for os at føre en civil retssag. For kvinderne er det oftest mindre smertefuldt at indgå et forlig. De bliver hørt af deres arbejdsgiver, de får afklaret deres sag uden at skulle vidne i en retssag, siger hun.
Økonomisk kan det også være bedre for kvinderne at springe over retssystemet. Mens man i retsvæsenet har sat godtgørelsen til 33.000 kroner, hvis der er bevis for seksuel chikane, så opnår fagforeningerne nogle gange højere beløb i forlig.
– Vi har sager, hvor godtgørelserne nærmere er 100.000-150.000 kroner i forlig. Og det er vigtigt, fordi mange kvinder ender med at miste deres arbejde oveni. Vi ser alt for ofte, at kvinderne bliver fyret efter sexchikane-sager, fordi de bliver syge, siger Mina Bernardini.
