Her åbner dansk fest-paradis
Efter 14 dages nedlukning, kan aalborgenserne igen gå i "gaden"
Aktiviteten i Jomfru Ane Gade i Aalborg har i 14 dage været ikke eksisterende, efter at Styrelsen for Patientsikkerhed lukkede festgaden fra 3. juni.
Men nu får barer og værtshuse i den populære festgade igen lov til at lukke gæster ind fra på torsdag, skriver TV2 Nord.
Det er det faldende smittetal, der gør genåbningen mulig. Beslutningen om at lukke gaden midlertidigt blev truffet af Folketingets Epidemiudvalg, da det viste sig, at mange af de nyligt smittede i Aalborg havde været i gaden.
Ifølge TV2 Nord er det formelt Folketinget, der skal beslutte, om gaden genåbner, men når den 14 dage lange nedlukning torsdag udløber, bliver den ikke forlænget.
Aalborgs kommunaldirektør, Christian Roslev, mødtes mandag med repræsentanter fra restauratørerne i Jomfru Ane Gade, det lokale politi og Aalborg Kommune.
På baggrund af mødet står det klart, at testambassadører fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil være til stede i gaden, ligesom restauratørerne på eget initiativ vil kræve coronapas ved udendørs servering fra klokken 18 til midnat.af landet,