Helt ny rolle til Anne Herdorf
'En lille melodi'-sangeren er blevet mormor for første gang
Anne Herdorf, der har været en del af 'Rottefælden-revyen' i Svendborg hele sommeren, har netop taget hul på et nyt og vildt spændende kapitel i sit liv.
Den nu 55-årige sanger og skuespiller er nemlig netop blevet mormor for første gang, skriver Her og Nu.
– Min ældste datter Julie har fået en dreng. Det skete den 3. august, siger Anne Herdorf til mediet og tilføjer, at barnebarnet er en lille dreng, samt at hun kan se lidt af sig selv i den lille fyr.
Selv mor til to
Hun fortæller også, at hun lige nu glæder sig til at skulle på ferie i Spanien, samt at hun også har udsigt til snart at skulle ud og optræde sammen med sit orkester.
Anne Herdorf er selv mor til to døtre, som hun har sammen med sin eksmand, musikeren Jens Krøyer.
Julie på 28 år og Sofie, der er 24 år gammel.