Helle helt ærlig om sit ægteskab

Helle Thorning-Schmidt: Det lange ægteskab er naturstridigt

Offentliggjort Sidst opdateret

Helle Thorning-Schmidt har det godt med at tænke på, at hun og manden Stephen Kinnock skal være gamle sammen. 

Alligevel mener den tidligere statsminister faktisk, at det lange ægteskab er naturstridigt. 

- Personligt synes jeg, det er helt unaturligt at blive med den samme resten af livet. Hvis det er meningen, at vi skal leve, til vi bliver rigtig gamle efterhånden, så er det jo vildt at tænke på, at man skal være sammen med den samme i så lang tid, fortæller hun til Casper Christensen i det nyeste afsnit af 'All Exclusive' på Viaplay.

-Keder mig rigtig nemt

Helle Thorning-Schmidt taler ud om ægteskabet med sin britiske mand, der ikke er, som ægteskaber er flest. 

Ægteparret bor nemlig ikke sammen hele tiden. 

- Grunden til, at vi har kunnet holde sammen, er, at vi aldrig nogensinde er kommet ind i sådan noget leverpostejs-trummerum, som for mig er det værste, der kan ske. Jeg keder mig rigtig nemt, fortæller eks-statsministeren. 

- Jeg kan godt lide at være helt alene, tilføjer hun. 

Helle Thorning-Schmidt kalder leverpostejs-trummerum for 'det værste'.
Helle Thorning-Schmidt kalder leverpostejs-trummerum for "det værste".
Powered by Labrador CMS